Kvaliteten på grønlandske film bliver bedre

Inatsisartut har gennem finansloven givet en million kroner mere til grønlandske filmprojekter, så tilskuddet nu er på knap 3 mio. kr. Det glæder i filmbranchen, siger formanden for filmskabernes forening, film.gl.
Foto © : TumitProduction
Skrevet af Paarnaq Hansen
27. november 2015 05:00

- Som formand for film.gl og for vores medlemmer i den grønlandske filmbranche, er vi jo rigtig glade for den nyhed. Det er en kæmpe anerkendelse af vores filmbranche. Med den anerkendelse så følger der også mere hårdt arbejde, vi vil jo rigtig gerne arbejde for, at der skal være endnu mere, men det her er jo en rigtig god start, siger Pipaluk K. Jørgensen til KNR.

Læs også En million ekstra til den grønlandske filmbranche

Hun mener finansieringen er et tegn på at, Naalakkersuisut ser muligheder i filmbranchen.

- Det viser jo også, at de kan se, at filmbranchen er i rigtig stor vækst, både nationalt og internationalt. 

Læs også Anders Lund Madsen-dokumentar vækker glæde i Ittoqqortoormiit

Der stilles professionelle krav til ansøgere, og for at søge om midler skal man være bosat i Grønland. Tilskuddet skal ydes til fortrinsvis grønlandske filmprojekter indenfor fiktion og dokumentarer, skriver kulturdepartementet.

Læs også Ny undervisningsfilm om forældreskab

Pipaluk K. Jørgensen mener, at den ekstra million vil være med til at højne kvaliteten af film og produktion.

- Så kan vi kun højne kvaliteten for, at vi kan arbejde længere med film. Film tager ikke kun to dage at lave. Det tager op til to til tre år, hvis du skal lave en spillefilm.

- Det tager lang tid, og det koster mange penge, så den million der er nu, gavner rigtig meget, siger formanden for film.gl.

Læs også Lund Madsens første grønlandske ord var 'usuk'

Sådan som det er nu, kan man kun ansøge en gang om året, og det kan være svært, når man skal lave en film, siger Pipaluk K. Jørgensen. Derfor har de skrevet til naalakkersuisoq for kultur, Nivi Olsen, for at høre, om der kan være to frister om året. 

Vi har forsøgt at få en kommentar fra kulturdepartementet, men det har ikke været muligt.