Kuupik: Hans Ø er stadig ingenmandsland

Kuupik Kleist giver udtryk for, at arbejdet omkring den nu fastlagte søgrænse mellem Canada og Grønland, foregår fredeligt og civiliseret. Der er nu to opgaver, der skal løses i forbindelse med grænsedragningen. Hans Ø og ressourcer i undergrunden, ved grænsen.
Skrevet af Jette Andersen
01. december 2012 12:11

- Det ligger i sagens natur, at den første opgave ligger i at blive enige om den egentlige grænse mellem landene, og så er de andre aftaler, noget man tager fat på efterfølgende, siger Kuupik Kleist fredag eftermiddag til KNR.

Den nye grænseaftale mellem Grønland og Canada faldt på plads sent onsdag, da den danske udenrigsminister, Villy Søvndal var på besøg hos den canadiske udenrigsminister John Baird, i Ottawa.

Aftalen, der afløser en midlertidig grænsedragning fra 1973,  trækker en 3.000 kilometer lang streg i vandet fra det sydlige Grønland, op gennem Davis strædet, Baffin Bugten, og til Det Arktiske Ocean nord for Grønland.

- Man var enige om i '73, at man skulle tegne en midlertidig grænse, og at man på det tidspunkt havde en teknologi til rådighed, som gjorde, at man så at sige, tegnede en ret tyk streg. Nu betjener man sig, af en ny og moderne teknologi, sådan at grænsen kan blive fastsat helt nøjagtigt og at den streg, der blev tegnet, så at sige er blevet tyndere.

Men to centrale punkter, som ikke var på plads i forvejen, er stadig uafklarede. Det drejer sig om eventuelle olie - og gas felter, der strækker sig hen over grænsen og Hans Ø, som både Canada og Danmark gør krav på.

- Det der er sket, det er at man har tegnet en cirkel rundt om øen, sådan så det stadig er ingenmandsland. Jeg er sådan set tilfreds med, at hverken den canadiske stat eller den danske stat, kan siges at være ejere af den ø, siger Kuupik Kleist og fortsætter:

- Man skal have lavet noget, man kalder unitiseringsaftale, som drejer sig om, bliver der funder reservoirer af gas eller olie, som er grænseoverskridende med hensyn til grænsen mellem Grønland og Canada, så skal man finde ud af, hvordan man forholder sig til det.I tilfælde af, at det skal udvindes, så skal man finde ud af, om der skal være en fordeling, eller om man ordner sagen på en anden måde.

Og det er de forhandlinger, som står næst for, ifølge formand for naalakkersuisut, Kuupik Kleist.