Kunstig intelligens kan gøre os klogere på hvaler
Når havisen i Arktis smelter, bliver stadig flere områder tilgængelige for menneskelig aktivitet. Det kan forstyrre især grønlandshvalen og narhvalen, som holder til nær isen.
Derfor har en gruppe forskere fra Grønlands Naturinstitut og Københavns Universitet søsat projektet AURA AI, der vil benytte kunstig intelligens til forskning i grønlands- og narhvaler. En af dem er seniorforsker Outi Tervo, der har forsket i havpattedyr i over 20 år.
- Det er nogle vigtige arter i Grønland, som vi har et særligt ansvar for at undersøge og forstå bedre. Det er begge arter, som højst sandsynligt påvirkes af klimaforandringer, og derfor er det vigtigt at udvikle nye værktøjer og metoder, som er målrettet dem, fortæller Outi Tervo.
Et hav af lyddata
AURA AI anvender maskinlæring og kunstig intelligens til at analysere lydoptagelser til studier af havpattedyr i Arktis. Ifølge Outi Tervo skal databehandlingen af hvalernes kald og sange i fremtiden være langt mere effektiv og detaljeret.
- Vi vil gerne blive bedre til at finde de lyde, vi er interesserede i. Og på den måde bruge maskinlæring til at gruppere lydene i forskellige kategorier, siger hun og fortsætter:
- Det er jo en supersmart måde at få information om sine omgivelser, men problemet er, at lydene genererer vanvittigt meget data.
Og netop lydene kan give vigtig indsigt i hvalernes tilstedeværelse, adfærd og udbredelse. Forskerne er desuden begrænset af deres egen hørelse, der ikke kan opfange de samme detaljer, som en computer vil være i stand til.
- Hvalerne bruger lyde hele tiden, det er deres vigtigste kommunikation. Vi tænker, at hvis man giver en algoritme tilstrækkeligt med data, så kan den finde nogle nuancer, vi aldrig ville nå frem til, forklarer Outi Tervo.
Hun pointerer, at især grønlandshvalen har mange forskellige komplekse sange, som endda skifter med årstiden, så det er nogle utrolig krævende lyde at kategorisere.
Mere relevant end nogensinde
Hvis forskerne lykkes med at udvikle metoder til automatisk identifikation og kategorisering, vil det være afgørende for at kunne følge narhvaler og grønlandshvaler.
- I Diskobugten er der rigtig mange havpattedyr på forskellige tidspunkter af året. Her kunne man finde ud af, om narhvaler, grønlandshvaler og hvidhvaler, som plejer at være der om vinteren, kommer senere eller forsvinder tidligere, fordi miljøet har ændret sig.
Projektet er i opstartsfasen, men mere relevant end nogensinde, mener Outi Tervo. Især fordi hvalerne ikke er skabt til stigende havtemperaturer.
- Den type hvaler, der overvintrer, har et tykt spæklag og er vant til et koldt klima. Hvis vandet bliver for varmt, kan det blive et problem, fordi hvalerne har svært ved at slippe af med varmen, siger Outi Tervo.
Et andet problem er, at den smeltende havis åbner for potentielle fjender, der normalt ikke vil færdes tæt på grønlandshvalen og narhvalen.
- Spækhuggere kommer nærmere, og de kan godt finde på at angribe narhvaler og unge grønlandshvaler. Når isen forsvinder, bliver deres habitat åben for konkurrence fra de andre arter.
Med det nye forskningsprojekt håber Outi Tervo, at hvalerne kan følges langt mere effektivt i fremtiden.
