Kunstgræsbane i Qeqertarsuaq klar til sommer
Årsagen til at Qeqertarsuaq får en kunstgræsbane er, at trawlerskipper og medejer af Polar Seafood Jens Salling, der har bopæl i byen, har doneret 2,5 millioner kroner til projektet.
- Alle er enige om, at gode faciliteter er vigtige, men når politikerne skal prioritere, bliver der kun tale om at tilgodese de fire største byer. Derfor har vi besluttet at lægge pengene på bordet, så vi kan komme i gang uden at spørge de forskellige offentlige instanser om lov, siger Jens Salling til AG.
Læs også Qeqertarsuaq klar til kunstgræsbane
Ifølge avisen har Polar Seafood også bidraget med yderligere 500.000 kroner til fodboldbanen, der vil give mulighed for at afholde træningssamlinger for landsholdet og invitere andre landshold på besøg i Qeqertarsuaq.
Kunstgræsbanen forventes at stå færdig i slutningen af sommeren.