VIDEO Qeqertarsuaq får kunstgræs-fodboldbane

Jens Salling, medejer af Polar Seafood, har doneret tre millioner kroner, så man kan spille fodbold på kunstgræs i stedet for grus i hans hjemby, Qeqertarsuaq.
17. oktober 2014 11:46

For at tilfredsstille boldentusiasterne hurtigst muligt, har man etableret en komite, der skal realisere det projekt, der er afgørende for, at grønlandske spillere kan gøre sig gældende andre steder i verden, mener formanden.

- Hvis vi skal kunne gøre os gældende blandt vores globale medborgere, så har vi absolut brug for endnu flere græsfodboldbaner herhjemme fremover.

- Her tænker vi specifikt på en græsbane i fuld størrelse, som er i samme størrelse som den, vi bruger i Qeqertarsuaq Stadion, siger Jens Mølgaard, formand for komiteen, til KNR.

Læs også Franske fodboldkendisser gæster Nuuk

Og komiteen er allerede godt i gang.

- Vi har kontaktet de virksomheder i Danmark, der producerer græsbaner. En af de fire virksomhederne svaret tilbage, at det vil koste os 1,8 millioner kroner, hvis de skal bygge banen, inklusive hegn og stadionbelysning, siger Jens Mølgaard.

Den resterende del af den store sum bliver brugt på transport og arbejdskraft. Men de mangler at finde sponsorer til selve byggemodningen af grunden, for fodboldbanen skal etableres.

Banen skal etableres ovenpå fast klippegrund og ikke oven på den nuværende grusbane, der påvirkes af både kulde og varme.

Med græsbanen får Qeqertarsuaq to baner med internationale mål. Den gamle vil nemlig fortsat være i brug.