Kulturarven trues, når turisterne bliver væk

Landets museer mister store beløb, når krydstogtsskibene bliver væk. Det har konsekvenser for bevaringen og formidlingen af den grønlandske kulturarv.
Både i Nuuk og Qaqortoq har det konsekvenser, at turisterne bliver væk fra Grønland. Museernes økonomi er nemlig skuret sådan sammen, at entrébetaling fra besøgende skal være med til at dække udgifterne til driften.
02. august 2021 06:33

Det er ikke kun de lokale turistoperatører, som bliver ramt på pengepungen, når der ikke kommer turister til Grønland. Også museerne rundt om i landet kan mærke, at der er blevet længere mellem de besøgende. Det fortæller Daniel Thorleifsen, der er direktør på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk.

- Sidste sommer var der omkring 70 procent færre betalende gæster i sommerperioden, og det betyder, at vi har mistet indtægter på mellem en halv og en hel million kroner, siger han.

Også på Qaqortoq Museum kan de mærke, at turisterne udebliver. Ifølge museet skulle der sidste år på papiret været ankommet op mod 46.000 krydstogtgæster til byen, men det fik corona sat en stopper for.

- Selvom vi oplever en fremgang blandt de lokale, er vi gået mere end 50 procent tilbage i besøgstal. Det rammer naturligvis vores økonomi hårdt, siger museumsleder ved Qaqortoq Museum Dan Ullerup.

LÆS OGSÅ Restriktioner og aflysninger skader den lokale turisme

Besparelser rammer kulturen hårdt

Både i Nuuk og Qaqortoq har det konsekvenser, at turisterne bliver væk fra Grønland. Museernes økonomi er nemlig skuret sådan sammen, at entrébetaling fra besøgende skal være med til at dække udgifterne til driften. Men når der kommer færre gæster, betyder det naturligvis også færre indtægter.

- Det forventes, at vi tjener på turisme, men lige nu går vi i minus i forhold til indtægter. Derfor må vi skære ned på kulturen, og det kan vi ikke lide, da det går ud over formidlingen, indsamlingen og bevaringen af kulturarven, siger Dan Ullerup.

Også på Nationalmuseet i Nuuk kan de mærke, at de må stramme livremmen ind, for at få enderne til at mødes.

-  Når vi mister indtjeningen fra turisterne, rammer det vores aktiviteter, som må aflyses eller udskydes, da vi ikke har råd. Konkret har vi droppet bogudgivelser, teater og aktiviteter, som skulle have været afholdt i forbindelse med 300-året for Hans Egedes ankomst, siger Daniel Thorleifsen.

LÆS OGSÅ Frustreret krydstogtsoperatør: Hvorfor skal vi udelukkes? 

Naalakkersuisoq for sundhed: Vi fastholder restriktionerne

Vil man have flere turister til landet, kunne man for eksempel lempe på indrejsereglerne for krydstogtskibe, som både partiformanden for Atassut og Demokraterne har foreslået. Men det forslag skyder naalakkersuisoq for Sundhed, Kirsten Fencker (N), til hjørne. I et svar til KNR skriver hun.

- Med den smittespredning der lige nu, er prioriterer vi vores egne borgere og deres sundhed. Skulle der komme smitte fra et skib, (...) har vi ikke ressourcer til at tage vare på dem. Når det bliver sundhedsmæssigt forsvarligt, er vi villige til at se på flere forskellige lempelser, svarer Kirsten Fencker.

LÆS OGSÅ Demokraterne og Atassut: Vi taber penge, lemp reglerne for krydstogtskibe

Som reglerne er nu, må krydstogtskibe ikke anløbe en grønlandsk havn, hvis de inden for 14 dage før ankomst til Grønland har anløbet udenlandske havne. Det betyder i praksis, at skibene skal være 14 dage i isolation på havet, hvilket gør det umuligt at gennemføre en rejse.