Kruse: Kvotekritik falder sent

Karl Kristian Kruse mener kritikken af torskekvoten falder lidt sent, men lover at være lydhør overfor politikernes ønsker næste år.
Naalakkersuisoq for fiskeri, Karl-Kristian Kruse.
18. juli 2015 07:00

Koalitionspartierne Demokraterne og Atassut kritiserede naalakkersuisoq for fiskeri, Karl-Kristian Kruse for hans forhøjelse af dette års indenskærs torskekvoter til de dobbelte.

Karl-Kristian Kruse siger, at han vil samarbejde med partierne om næste års kvoter.

Læs også Demokraterne: Torskekvote udtryk for populisme

Men timingen af kritikken ærgrer ham. Hvis kritikken havde kommet noget før, så havde der været tid til at snakke om ændringer.

- Det ville være bedre, hvis kritikken faldt i vinters, da vi var igang med det politiske arbejde om kvoteforhøjelserne, siger Karl-Kristian Kruse.

 

Biologisk rådgivning skal opkvalificeres

Det er særligt Demokraternes Randi Vestergaard Evaldsen og Atassuts Steen Lynge, som har kritiseret de relativt høje kvoter.

Steen Lynge gør det klart, at det er tid til at se fremad, og han mener, at den biologiske rådgivning skal opkvalificeres. Det skal ske for at sikre, at det grønlandske fiskeri er påviseligt bæredygtigt.

Læs også Steen Lynge: Kvoteforhøjelse vil blot skabe flere problemer i fremtiden

Ellers risikerer vi at blive straffet, anfører Lynge.

- Hvis vi ikke kan dokumentere noget, så kan vi blive mødt med kritik, og det kan så igen betyde, at vi mister muligheden for at sælge fisk i den mængde vi gør i dag.

 

Lover at være lydhør

Det har ikke været muligt at få fat i Randi Vestergaard Evaldsen, men både hun, Steen Lynge og andre politikere får dog mulighed for indflydelse, når de næste kvoter skal bestemmes.

- Når vi skal begynde på arbejdet om kvoterne for 2016, skal vi snakke sammen med partierne. Der skal vi drøfte, hvordan næste års kvoter kommer til at se ud, i forhold til dette års kvoter, siger Karl Kristian Kruse.

Læs også Naturinstituttet fastholder anbefaling