Video: Kronprinsen indvier arktiske laboratorier med ishakke

To nye laboratorier på Danmarks Teknologiske Universitet, DTU, i København skal være med til at fremme forskningen inden for byggeteknologi i Arktis. Onsdag indviede Kronprins Frederik laboratorierne med en ishakke.
28. november 2018 16:37

Se billeder fra indvielsen ovenfor og videoen fra indvielsen nederst.

Med en grønlandsk ishakke delte Kronprins Frederik en iskerne – boret op af isen ved Sisimiut – i to dele og markerede på den måde indvielsen af de to nye forskningslaboratorier.

- Det er en stor glæde at stå her med denne tuk. Stort tillykke herfra, sagde Kronprins Frederik.

LÆS OGSÅ Kronprinsen åbner nye laboratorier for arktisk forskning

De nye laboratorier skal bruges i forskningen inden for byggeri i Arktis.

Og forskningen er helt afgørende for udviklingen i Grønland, sagde borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, som også var til stede under indvielsen.

Ud over at Sisimiut er hjemsted for uddannelsen af arktiske ingeniører under DTU, kommer forskningen også byggerier i Grønland til gavn, pointerede borgmesteren.

LÆS OGSÅ DTU opruster med nyt arktisk-center

- Ligesom Frederik og vi andre sportsentusiaster tester os selv og vores udstyr i den arktiske natur, så tester DTU også lystigt i den grønlandske natur. Heldigvis både til glæde for DTU’s egen internationale forskningsambitioner, men også til glæde for os i Grønland og resten af Arktis, sagde borgmester Malik Berthelsen under indvielsen.

 

Kronprins Frederik indvier arktiske laboratorier på DTU