Kritikken af Landsplanredegørelsen bygger på misforståelser

Oppositionen og Siumut kritiserer Landsplanredegørelsen. Men kritikken er bygger på misforståelser i teksten, siger Naalakkersuisoq for Finanser.
Foto © : Jonas Fievé/KNR
14. oktober 2016 09:35

Det er partierne Siumut, Partii Naleraq og IA, der har kritiseret redegørelsen for især ét afsnit. Det anbefaler, at et udvalg skal kigge på planer for hvordan man på en velordnede måde kan lukke de bygder, som borgerne alligevel forlader.

Formanden for Partii Naleraq, Hans Enoksen kalder afsnittet for "mildest talt forskrækkende". Mens IA mener, at det er helt forkert at tale om lukning af bygder.

- Det er vi fuldstændig imod, siger formand Sara Olsvig.

Radioavisen har konfronteret Olsvig med, at det jo ikke er det der står i rapporten, og Randi Vestergaard Evaldsen slår nu fast, at der er tale om en misforståelse, når oppositionen taler om tvangslukninger.

Læs også Ingen snak om tvangslukninger i høringssvar

- Nogle af de forskellige formuleringer der har været er ikke formuleret ordentligt, så jeg kan godt se at der er nogle forskellige budskaber, der kommer forkert ud og at der er nogle misforståelser af selve teksten, siger hun.

For Naalakkersuisut har ikke en politik om at lukke bygder, siger Randi Vestergaard Evaldsen.

Læs også Redegørelse afvikler ikke bygder

Alligevel siger hun, at de stadig kan stå inde for rapportens indhold.

- Selvfølgelig mener man det der står i den, men igen, så skal vi have det rigtige budskab ud og den rigtige formulering, så der ikke er misforståelser, siger hun.

Læs også Politikerne tør ikke at debattere redegørelse

Og misforståelserne er ikke lige sådan at rette.

- Selvom det er småfejl, så skal vi tænke på, at det er en stor redegørelse, det er ikke en du bare kan lave på en dag. De fejl der skal ændres i den, kan vi ikke nå under den her samling, siger hun.