Konference om mental sundhed og forebyggelse af selvmord

Torsdag blev der afholdt en konference i Katuaq om mental sundhed og forebyggelse af selvmord på arbejdspladser. Konferencen blev godt modtaget af deltagerne.
Skrevet af Jonna Enoksen Dahl
11. september 2026 15:57
Versionist Ivalu Thorleifsen

I går, den 10. september, var det WHO’s internationale dag for forebyggelse af selvmord.

Temaet for årets internationale dag for forebyggelse af selvmord er en fornyelse af fortællingen om selvmord og om, hvordan vi taler om selvmord.

For at markere dagen afholdt initiativet Suleqat Pisinnaasoq i går en konference i Katuaq for arbejdspladser om mental sundhed og forebyggelse af selvmord.

Suleqat Pisinnaasoq, SUPI, er et initiativ, der har fokus på at skabe et godt, trygt og sikkert arbejdsmiljø samt trivsel på arbejdspladserne.

Fik meget ud af det

Virksomheder fra både Ilulissat og Sisimiut deltog også i konferencen.

På mødet blev det fremhævet, at det er vigtigt at anerkende og rose medarbejderne på arbejdspladserne. Som eksempel blev det nævnt, at man på arbejdspladser nogle gange har en tendens til at fokusere mere på fejlene end på, at arbejdet er blevet godt udført.

Tømrer Titsi Kleist fra Sulisa under EMJ-Atcon Greenland A/S fik meget ud af konferencen.

– Det handler om spørgeteknik og om, hvordan vi kan hjælpe, samt forskellige begreber, der knytter sig til et sundt arbejdsmiljø, siger Titsi Kleist.

Tømrer Titsi Kleist. Assiliisoq: Heniette SImonsen/KNR

EMJ-Atcon Greenland A/S har inden konferencen deltaget i kurser med fokus på at skabe et sundt arbejdsmiljø, og det har været en stor hjælp.

– Vi har gennem kurserne arbejdet med at skabe trivsel. Vi har deltaget i disse kurser, som vi løbende har fulgt, og det har været utrolig udbytterigt og godt for at skabe et sundere arbejdsmiljø, siger Titsi Kleist.

Har du brug for hjælp til selvmordstanker?

Føler du dig alene og har brug for nogen at tale med?

Du er ikke alene. De fleste mennesker har behov for at blive lyttet til i perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene.

Vi har tid til at lytte. Tusaanngas rådgivere lytter og kan hjælpe dig med at få sat ord på dine udfordringer. De kan også give dig redskaber til, hvordan du kan håndtere svære omstændigheder i dit liv.

Telefonrådgivning er en anonym personlig samtale mellem dig og en rådgiver hvor du bestemmer indholdet af samtalen.
Alle børn, unge og voksne, som har brug for at tale eller skrive med nogen kan kontakte Tusaannga. Det er anonymt og gratis at kontakte Tusaannga - du kan også ringe eller skrive selvom du ikke har mere Tusass.
 

Telefon: 80 11 80 

SMS: 1899

Kilde:Tusaannga


Mental sundhed og forebyggelse af selvmord er nødvendigt på arbejdspladserne

SUPI blev etableret af Grønlands Erhverv sidste år, og arbejdspladser fra Ilulissat, Sisimiut, Ittoqqortoormiit og Nuuk deltager i initiativet.

Inden konferencen har SUPI afholdt flere kurser for arbejdspladser om mental sundhed og forebyggelse af selvmord, fortæller SUPI-rådgiver Erik Vestergård.

– Vi har besøgt arbejdspladser og tekniske uddannelsesinstitutioner gennem de seneste to uger, hvor vi har undervist gennem workshops, og på nuværende tidspunkt har vi allerede undervist rigtig mange mennesker.

Rådgiver Erik Vestergård understreger, at der bør være større fokus på både den mentale og fysiske sundhed på arbejdspladserne.

– Jeg mener, at det hænger sammen med den grønlandske kultur, hvor det nogle gange kan være svært at spørge hinanden, hvordan vi egentlig har det. Derfor er en af de vigtigste ting i vores arbejde at spørge sin kollega: „Hvordan har du det?“ Og det arbejder vi målrettet med.

Hos Grønlands Erhverv glæder direktør Christian Keldsen sig over den store interesse for konferencen.

– Jeg er både glad og overrasket over den store interesse for at deltage, og jeg er også glad for at se, hvor engagerede folk er i at deltage, siger Christian Keldsen.

Grønlands Erhvervs direktør Christian Keldsen.

Erik Vestergård fortæller, at initiativet også har flere planer fremadrettet.

– Det næste skridt bliver at uddanne medarbejdere fra virksomhederne, som skal fungere som kontaktpersoner til samfundet. Det kalder vi uddannelse af kontaktpersoner eller et kursus i kommunikation, siger Erik Vestergård.

Inspireret af en australsk virksomhed

Initiativet SUPI er inspireret af det australske initiativ MATES in Construction.

MATES in Construction er et australsk initiativ i byggebranchen, der arbejder med forebyggelse af selvmord og mental sundhed.

Grundlæggeren af MATES in Construction, Jørgen Gullestrup, var særligt inviteret som oplægsholder ved konferencen. Han har samarbejdet med folkene bag initiativet her i Grønland.

– Vi har samarbejdet med SUPI og arbejdet for at støtte nogle af vores erfaringer og idéer. De bruger vores idéer, men det er vigtigt, at idéerne bliver tilpasset de grønlandske forhold og anvendes på grønlandsk.

I MATES in Construction bliver medarbejdere på forskellige australske arbejdspladser frivillige støttepersoner i organisationen. I dag har de omkring 35.000 frivillige.

– I Australien tilbyder vi et initiativ, hvor vi hjælper virksomheder fra byggeplads til byggeplads. Initiativet består af tre dele, hvor vi taler med alle medarbejdere om mental sundhed og selvmord. Det er noget, vi som branche skal finde løsninger på i fællesskab.

Grundlæggeren af MATES in Construction, Jørgen Gullestrup<strong>.</strong> Assiliisoq: Henriette Simonsen/KNR