Konference om autisme får royal deltagelse

Det bliver med royal deltagelse, når en konference om autisme bliver åbnet i Nuuk i midten af marts.
Prinsesse Marie og den franske ambassadør François Zimeray foran Den Franske Ambassade i København
Prinsesse Marie og den franske ambassadør François Zimeray foran Den Franske Ambassade i København Foto © : Helle Nørrelund Sørensen/KNR
Skrevet af Kenneth Elkjær
20. februar 2017 11:50

Fra fredag d. 17 marts og resten af weekenden holder Landsforeningen Autisme, Kreds Grønland, konference i Nuuk med deltagelse af forældre, fagfolk og foreningens protektor, hendes kongelige højhed Prinsesse Marie.

Hun åbner torsdag konferencen med en tale. Men det er langtfra det eneste punkt på dagsordenen for prinsessens besøg her i landet, der varer fra 14. til 17. marts.

LÆS OGSÅ Konference om autisme bliver afholdt i Nuuk

Hun skal også en tur i Nuuk Lufthavn, hvor hun skal møde en medarbejder med autisme og hun skal besøge flere institutioner målrettet børn, unge og voksne autister. 

Derudover deltager hun i en reception i anledning af, at der er blevet etableret en grønlandsk afdeling af Landsforeningen Autisme.

LÆS OGSÅ Børnetalsmanden efterlyser forståelse for autisme