Kommunefogeder i hele landet mangler uddannelse, udstyr og støtte

Kommunefogederne spiller en vigtig rolle i mindre bosteder.

De har til opgave at skabe sikkerhed og tryghed i samfundet – og sendes ud til nogle af de mest alvorlige hændelser, som politiet håndterer.

Men langt de fleste kommunefogeder føler sig ikke tilstrækkeligt rustet til opgaven.

Det viser en ny analyse af deres løn- og arbejdsvilkår, som Ilisimatusarfik har udarbejdet på vegne af Grønlands Politi.

Analysen peger på markante udfordringer med blandt andet uddannelse, udstyr, psykologisk støtte og samarbejdet med resten af politiet. Hvilket ifølge forskerne har stået på i årtier.

Der bliver især fremhævet et grundlæggende misforhold: Kommunefogederne forventes at fungere som politimyndighed, men oplever ikke altid at have de nødvendige kompetencer, redskaber og støtte til opgaven.

Mangler kurser og systematisk træning

Hele 28 ud af 29 kommunefogeder, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, mener, at de mangler kurser eller træning.

De efterspørger blandt andet mere undervisning i selvforsvar, psykisk førstehjælp, politiets grundlæggende arbejde, lovgivning, kommunikation og praktiske øvelser.

Ifølge analysen lever uddannelsesindsatsen ikke op til kravene i politiets dagsbefaling, og der mangler opfølgning i flere distrikter.

Forskerne anbefaler som minimum, at kommunefogederne får kursus hvert femte år.

Stort psykisk pres i hverdagen

Arbejdet som kommunefoged kan være psykisk belastende.

Mere end halvdelen af de adspurgte har oplevet hændelser med drab, selvmord eller undersøgelse af lig.

Ifølge kommunefogederne selv fylder selvmord og dødsfald mest i arbejdet. Derefter kommer uro i hjemmet, vold og alkoholrelaterede hændelser.

21 ud af 29 kommunefogeder efterspørger bedre muligheder for at tale om deres oplevelser på jobbet.

Førsteprioriteten er adgang til en professionel psykolog. Halvdelen ønsker også mulighed for at tale med kolleger eller politifolk med lignende erfaringer.

Samtidig varierer kontakten til resten af Grønlands Politi betydeligt fra distrikt til distrikt.

I to af politiets seks distrikter beskrives samarbejdet som tæt og velfungerende. I de øvrige fire distrikter oplever kommunefogederne i højere grad mindre kontakt og større isolation.

Mangler kontor, udstyr og kommunikationsmuligheder

Kommunefogederne mangler også praktiske arbejdsredskaber.

Ud over to bosteder har de ikke adgang til kontor, computer eller printer. Mobiltelefonen er derfor det vigtigste arbejdsredskab.

Analysen anbefaler blandt andet bedre uniformering og udrustning samt adgang til – eller kendskab til – satellittelefoner, når mobilforbindelsen er ustabil.

Forskerne anbefaler også lokalt rednings- og transportudstyr til eftersøgninger og transport af anholdte.

Sproget er en anden udfordring.

Kommunefogederne taler primært grønlandsk, mens en del af det øvrige politipersonale – især tilrejsende medarbejdere – taler dansk.

Forskerne anbefaler derfor blandt andet sprogtræning og bedre adgang til sproglige støtte- og oversættelsesværktøjer.

Kommunefogederne er fortsat motiverede

Trods udfordringerne er motivationen blandt kommunefogederne høj.

24 ud af 29 kommunefogeder vil i høj eller meget høj grad anbefale andre at blive kommunefoged.

De fremhæver blandt andet, at jobbet er spændende, giver mulighed for at tage ansvar og skabe tryghed og bidrage til samfundet.

Analysen peger dermed ikke på manglende motivation blandt kommunefogederne. Problemet er snarere de rammer, de udfører arbejdet under.

Seks indsatsområder

Analysen samler sine anbefalinger i seks indsatsområder.

Blandt andet anbefales mere uddannelse og træning, bedre psykologisk støtte, stærkere samarbejde og sparring mellem kommunefogeder og politiet samt bedre adgang til udstyr og faciliteter.

Forskerne anbefaler også, at Grønlands Politi udarbejder en langsigtet strategi for kommunefogedordningens fremtid.

Den skal blandt andet se på samarbejdet med andre myndigheder som brandvæsen og sundhedsvæsen i de mindre bosteder.

Politidirektør Bjørn Tegner Bay siger i forbindelse med offentliggørelsen:

- Vi er i Grønlands Politi afhængige af dygtige kommunefogeder, der skaber sikkerhed og tryghed i de mindre bosteder og er dermed med til at gøre en forskel for den enkelte borger hver dag. Det er derfor afgørende, at kommunefogedernes arbejdsvilkår hænger sammen med de forventninger, der er til dem. Vi er derfor i gang med bl.a. at se på, hvad Grønlands Politi kan gøre for yderligere at styrke integreringen af kommunefogederne i Grønlands Politi.

Grønlands Politi oplyser, at man allerede undersøger, hvordan kommunefogederne fremover kan integreres yderligere i politiet.

Svært at rekruttere i fremtiden

Der findes i dag 74 kommunefogedstillinger i Grønland.

Da undersøgelsen blev sat i gang, stod seks stillinger tomme, og personaleomsætningen har de seneste fem år ligget mellem 30 og 37 procent.

Grønlands Politi har derfor et løbende behov for at rekruttere nye kommunefogeder.

Ifølge analysen kan det blive endnu sværere at rekruttere og fastholde kommunefogeder fremover. En af årsagerne er, at befolkningen i stigende grad flytter fra de mindre bosteder.

Samtidig understreger forskerne, at kommunefogederne fortsat udgør en motiveret og vigtig ressource i lokalsamfundene.

Kommunefogederne er allerede blandt de bedst lønnede ufaglærte deltidsstillinger i de mindre bosteder, og de fleste oplever selv lønnen som rimelig.

Højere løn alene løser derfor ikke rekrutteringsproblemerne, konkluderer analysen. Nogle kommunefogeder i bosteder med høj aktivitet mener dog, at lønnen i højere grad bør afspejle arbejdsmængden.

Problemerne er ikke nye

Flere af udfordringerne omkring kommunefogedordningen har været kendt i årtier.

Allerede en undersøgelse fra 1998 pegede på vanskelige arbejdsvilkår og behov for kurser, støtte efter voldsomme hændelser, bedre hjælpemidler og bedre løn.

I 2017 manglede der 25 kommunefogeder fordelt på 15 mindre bosteder.

Forbedringer af løn, uniformering og efteruddannelse havde ifølge Naalakkersuisut dengang kun haft begrænset effekt på rekrutteringen.

Også i 2022 blev der peget på behovet for at give kommunefogederne samme muligheder for psykologbistand, debriefing og supervision som politibetjente.

Trods gentagne undersøgelser og anbefalinger gennem næsten 30 år viser den nye analyse altså, at flere af de centrale problemer omkring kommunefogedordningen stadig består.

Politiet genkender udfordringerne

Politidirektør Bjørn Tegner Bay kan genkende flere af konklusionerne.

Og det har han det ikke godt med, siger han til KNR.

Især kommunefogedernes oplevelse af, at kontakten til fuldtidspolitiet på den nærmeste politistation ikke er tæt nok, giver stof til eftertanke.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi i en travl hverdag godt kan have en tendens til at glemme at tale med vores kommunefogedkolleger i fredstid. Vi skal nok gøre det, når der sker noget voldsomt ude i en bygd, når vi rykker ud. Så har vi fin kontakt med dem, siger han.

Han forstår derfor godt, hvis kommunefogederne føler sig overset.

- Jeg kan godt forstå, at der er nogle kommunefogeder, der kan føle sig overset eller måske ligefrem glemt i perioder, i fredstid, om man så at sige. Den travle hverdag gør måske, at man ikke altid får lavet de her samtaler med kommunefogeder, som man bør, og det er nok hovedkonklusionen i rapporten, som vi skal arbejde med og løse.

Ifølge politidirektøren har politiet allerede nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan samarbejdet med kommunefogederne kan styrkes.

Arbejdsgruppen skal især se på, hvordan kommunefogederne kan knyttes tættere til politiet og de enkelte politistationer, siger Bjørn Tegner Bay.