Knud Kristiansen er trukket i arbejdstøjet

Formand for Atassut, Knud Kristiansen, der formelt blev udpeget som Naalakkersuisoq for Boliger, Byggeri og Infrastruktur den 12. december, er nu trukket i arbejdstøjet.
Foto © : Nils Baum, Bureau for Inatsisartut.
Skrevet af Simon Uldum -
16. december 2014 08:11

- Siden valget til Inatsisartut blev udskrevet har det for mit parti Atassut og mig som formand for partiet været meget vigtig at arbejde målrettet for at sikre at Departementet for Boliger efter valget, på ny skulle varetages af Atassut, for som bekendt har min partifælle Siverth K. Heilmann varetaget posten som Naalakkersuisoq for området, og han har i sin periode arbejdet rigtigt godt og til gavn for hele det grønlandske samfund, derfor har det for os været vigtigt at sikre at det gode arbejde kunne fortsættes, og det lykkedes heldigvis.

LÆS OGSÅ Inatsisartut og Naalakkersuisut godkendt

- Jeg er ligeledes meget glad for at Boligområdet, byggeriet samt Infrastrukturområdet igen er samlet under et Departement, for jeg er ikke i tvivl om at sammenlægningen af disse ressortområder vil komme det grønlandske samfund til stor gavn, siger Knud Kristiansen.

Det nye koalitionsgrundlag indeholder store ønsker og planer om erhvervsudvikling, og såfremt erhvervsudviklingen skal fremmes solidt, stabilt og dynamisk, er det en forudsætning at boligområdet, byggeriet samt infrastrukturen understøtter udviklingen lokalt, regionalt og på landsplan.