Martha Lund Olsen: Kielsens kritik er ikke Siumuts politik
Nu melder også medlem af Inatsisartut og kandidat i Sermersooq for Siumut, Martha Lund Olsen som kritiker af Naalakkersuisutformandens udtalelser.
- Jeg tager kraftigt afstand fra formanden for naalakkersuisut, i hans affejning af Nuuks Hovestadsplan i kraftige vendinger. Siumut er medansvarlig for det hidtidige arbejde med udformning af hovedstadens fremtidige udviklingsplan, skriver hun i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ Kielsen ude med riven efter Asii og egne partikammerater
Mandag gik Per Berthelsen fra Siumut også i rette med Kim Kielsen og IA borgmesteren fra hovedstadskommunen, Asii Chemnitz Narup har også slået tilbage mod Kielsen.
Martha Lund Olsen påpeger, at udvikling i hovedstaden er nødvendig udviklingen i hele landet og mener, at Kim Kielsen udtalelser må stå for hans egen regning.
- Jeg betragter Kim Kielsens angreb på hovedstadsplanen, som hans personlige mening, da Siumut mig bekendt ikke har taget et sådant standpunkt, skriver hun.
I slutningen af januar i år blev Martha Lund Olsen fyret som naalakkersuisoq. Kim Kielsen forklarede, at hun ikke kunne være medlem af Naalakkersuisut, samtidig med, at hun gik med tanker om at stille op til kommunalvalget.
LÆS OGSÅ Kim Kielsen sagde farvel til Martha Lund Olsen på pressemøde