Resultat: Kielsen vinder valget trods vælgerlussing

Kim Kielsen står med forhandlingsretten til et nyt naalakkersuisut. Det sker trods markante vælgerlussinger til både Siumut og Inuit Ataqatigiit, mens Demokraterne er braget frem.
Foto © : KNR
25. april 2018 04:10

Kim Kielsen kan se frem til at sidde for bordenden i de kommende forhandlinger om et nyt naalakkersuisut.

Det stod klart omkring 01.45 natten til onsdag.

Med knap 8.000 stemmer kan Siumut fortsat kalde sig Grønlands største parti. Det sker, selv om partiet må lide en mærkbar tilbagegang på 2149 stemmer - svarende til 7,1 procentpoint - i forhold til Inatsisartutvalget i 2014.

Også formand Kim Kielsen har måtte vinke farvel til over halvdelen af antal personlige stemmer i forhold til valget for fire år siden og ender således på 2.415 stemmer.

LÆS OGSÅ Inuit Ataqatigiit oplever stor tilbagegang i Nuuk

Hos Inuit Ataqatigiit gik formand Sara Olsvig allerede klokken 00.50 på scenen hos partiets valgfest i Nuuk og ønskede Kim Kielsen tillykke med valgsejren.

Det skete, selv om stemmerne for en stribe valgsteder endnu ikke var blevet offentliggjort.

Også Sara Olsvig må erkende et nederlag til partiet med en tilbagegang på godt 2.300 stemmer og et personligt nederlag i form af 2.464 færre stemmer ved dette års valg. 

LÆS OGSÅ Kim Kielsen og Siumut scorer færre stemmer i Paamiut

Til gengæld kan Demokraterne fejrer en stort fremgang på 2.243 stemmer i forhold til 2014-valget, hvilket svarer til en fremgang på 7,7 procentpoint.

Se mandatfordelingen her

Foto © : valg.gl

Kilde: Valg.gl

Se hele valgresultatet her

LÆS OGSÅ Demokraterne står til kanonvalg