Kielsen arbejder på smal koalition - holder pressemøde fredag

En ny koaliton med et snævert flertal på et mandat er på trapperne. Siumuts formand Kim Kielsen fortæller overfor KNRs Nunatta Nipaa, at en udmelding om forhandlingerne mellem Siumut, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai er på vej.
Foto © : KNR
Skrevet af Jens Thorin
04. maj 2018 08:49

- Det er set før, at man indgår i en regering med blot et mandats flertal, og der er også tilfældet i andre lande, siger Kim Kielsen.

Partii Naleraqs Hans Enoksen bekræfter det gode forhandlingsklima mellem de fire partier.

- Det er naturligvis svært for fire partier at nå til enighed. Men jeg mener, at drøftelserne om partiernes krav er gode. Det er mærkbart, at samarbejdsånden er central under møderne, siger han.

Siumut oplyser til KNR, at de vil afholde pressemøde senere fredag.

LÆS OGSÅ Siumut afbryder forhandlinger med IA

LÆS OGSÅ Evaldsen har ikke opgivet plads i alternativ koalition