Krydstogtbranchen bakker op: Kan ikke nå at reagere på nye afgifter

Opdateret 18. december med svar fra naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen (S). 

Det er gået for hurtigt med at indføre nye havne- og miljøafgifter for krydstogtskibe i Grønland.  

Det mener i hvert fald det norske krydstogtfirma Hurtigruten Expeditions, der ikke kan nå at indregne de nye udgifter i deres budgetter. 

Og de får opbakning fra samarbejdsorganisationen “Association of Arctic Expedition Cruise Operators” (AECO), der repræsenterer den arktiske ekspeditionskrydstogtsindustri, i et skriftligt svar til KNR.

- For ekspeditionskrydstogtsoperatører ligger planlægningen typisk to-tre år før sæsonen, og det er derfor meget vanskeligt at ændre sejlplaner for den kommende sæson. De næste år vil vise, hvilke effekter de nye afgifter får for sejladsen af Grønland, skriver de.

De nye afgifter træder nemlig allerede i kraft ved årsskiftet, og det gør det helt umuligt at reagere på, skriver AECO.

- Når der indføres nye skatter, afgifter eller andre større ændringer med kort varsel, er det meget udfordrende for ethvert erhverv. Ikrafttrædelsesdatoen for denne lovgivning giver ikke operatørerne nogen reel mulighed for at tilpasse operationer eller budgetter.

Og det kan måske få konsekvenser. 

- Det kan potentielt påvirke fremtidige salg af ekspeditionskrydstogter til Grønland, og nogle operatører vil muligvis reducere anløb fremover. Men det kan der ikke siges noget sikkert om på dette tidspunkt, skriver AECO. 

Betaler gerne afgifter til fordel for lokalområderne

Ifølge det norske krydstogtfirma Hurtigruten Expeditions, så er der intet galt i ideen med at indføre nye afgifter. Det er kun den korte tidsramme, der er et problem.

Og også det er AECO enige i.

- Denne nye lovgivning sikrer, at kommunerne, der har omkostninger relateret til krydstogt og anden turisme, også får del i midlerne. Hovedudfordringen er, at denne lovgivning er blevet sat i kraft med så kort varsel, at erhvervet ikke har fået rimelig tid til at planlægge med den, skriver de.

For ligesom Hurtigruten Expeditions ser AECO ingen problemer i selve afgiften.

- AECO og vores medlemmer har fokus på at skabe værdi for de destinationer, vi besøger. Værdi kan komme i mange former; ved at købe lokale produkter, ansætte guider, bygge relationer med lokalsamfund, samarbejde med forskere og myndigheder, købe lokale services og gennem betaling af skatter og afgifter, skriver de.

Naalakkersuisoq: Afgifter skal hurtigt sætte gang i forbedringer

KNR har forholdt naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen (S), for kritikken fra Hurtigruten Expeditions og AECO.

I et skriftligt svar skriver Erik Jensen:

- I naalakkersuisut og Inatsisartut var vi opmærksomme på, at krydstogsbranchen ønskede, at den nye krydstogtsafgift skulle træde i kraft 1. januar 2025 og ikke allerede fra 1. januar 2024. Det var dog den politiske opfattelse, at der er behov for at disse regler træder i kraft allerede 1. januar 2024.

- Det skyldes ikke mindst de mange tilkendegivelser, der har været fra branchen selv og fra kommunerne om, at der er stort behov for at forbedre på og ved havnene. Nogle steder skal der opføres besøgsfaciliteter, toiletter eller lignende. Andre steder er der behov for en renovering eller udbygning af havnene.

- Krydstogtsturismen har været i kraftig vækst de senere år, og det er vores forventning, at Grønland også i fremtiden vil være en populær destination. Det er derfor vigtigt, at vi allerede nu prioriterer at forbedre faciliteterne for turisterne. Krydstogtsafgifterne udgør et vigtigt bidrag til at finansiere disse merudgifter.

Lovforslaget om krydstogtsafgiften blev vedtaget af et enigt Inatsisartut 14. november i år.