Kampagne skal gøre grønlændere klogere på deres rettigheder i Danmark
Få grønlændere anmelder hadforbrydelser, selvom undersøgelser og rapporter viser, at flere oplever diskrimination.
Det vil Det Grønlandske Hus i København ændre med den landsdækkende kampagne 'Vidste du det? Dine rettigheder som grønlænder i Danmark', der både sætter fokus på anmeldelse af hadforbrydelser og retten til tolkning.
Kampagnen begyndte i foråret og har på nuværende tidspunkt over en million interaktioner.
- Som det er lige nu, er der næsten ingen grønlændere, der anmelder det, hvis de har oplevet en hadforbrydelse her, siger Leise Johnsen, der er direktør i Det Grønlandske Hus i København.
- Når man ikke anmelder det, er det, som om det ikke eksisterer, fordi det ikke eksisterer i de statistikker, der føres hos politiet, for eksempel. Det ved vi jo ikke er rigtigt, fortsætter hun.
I en række videoer fortæller flere personer fra Grønland om deres oplevelser med at starte et nyt kapitel tusindvis af kilometer hjemmefra.
De fortæller om at blive mødt af et system, der dømmer på udseendet frem for mennesket.
Om at have svært ved at få et arbejde eller blive nedgjort på arbejdspladsen, fordi man er fra Grønland.
Om diskrimination, overfald og oplevelsen af at være andenrangsborger.
Om "små sætninger, der sætter sig i kroppen, i selvværdet", fortæller en, mens en anden siger: "Det tog mig år at forstå, hvor dybt diskrimination kan sætte sig."
Derfor er det vigtigt at vide, hvad man skal gøre, hvis man bliver udsat for en hadforbrydelse, fortsætter Leise Johnsen.
Rigspolitiet i Danmark har tidligere holdt oplæg i De Grønlandske Huse om, hvordan man anmelder en hadforbrydelse.
En hadforbrydelse kan eksempelvis både være et overfald, en trussel eller hærværk kombineret med, at gerningspersonen har et hadmotiv, som er rettet mod en person, der tilhører en bestemt gruppe.
Retten til tolkning
Samtidig sætter kampagnen også lys på retten til tolkning.
Ifølge Leise Johnsen er det vigtigt, at flere bliver klar over, at man som grønlænder har ret til tolkning i mødet med systemet.
- Vi oplever, at det ikke kun er den person, der kommer og skal have hjælp af kommunen, der ikke er klar over rettighederne. Det er faktisk også den sagsbehandler, der sidder på den anden side af bordet, som ikke er klar over det.
- Så vi håber inderligt, at man får en større opmærksomhed ude i de danske kommuner på, at man som grønlandsk borger har en særlig rettighed til at sikre, at man bliver forstået, og det gør man gennem tolkning, siger hun.
Spørger man Leise Johnsen, er det en succes, at kampagnen er nået bredt ud. Men der er fortsat behov for flere initiativer, understreger hun.
Kampagnen udspringer af den danske regerings handleplan mod racisme, der blev offentliggjort i januar sidste år.
- Det er rigtig fint, at der er blevet sat lys på rettighederne, men det skal jo endnu længere ud, og det kræver en masse ressourcer, en masse samtaler og en masse mennesker, siger hun.
