Billeder: Forrygende grønlandsk stemning i Tivoli

Selvom temperaturen er langt fra Arktisk i København, så kan man måske få fornemmelsen af at være havnet i Grønland, hvis man bevæger sig ind i Tivoli.
31. juli 2018 15:19
Versionist Jens Thorin

Tirsdag og onsdag afholder den gamle have det traditionsrige arrangement Grønland i Tivoli. 

Stemningen var helt i top, da KNRs reporter mødte Solveig Kramer fra Nuuk til arrangementet Grønland i Tivoli.

- Det er en dejlig stemning. Der er mange grønlændere og god musik, og folk er glade, synes jeg. Det er dejligt. Og der er varmt her i Danmark, siger hun.

Solveig Kramer er i Tivoli med sin far Vagner Kramer, der har været til Grønland i Tivoli hvert eneste år.

LÆS OGSÅ Programmet til Grønland i Tivoli er klar

Ifølge Solveig Kramer er det især mødet med alle de andre deltagere, der giver den gode stemning.

- Det bedste er jo at se alle de her mennesker. Der er glade mennesker og man kan kende folk og hilser, siger hun.

Men også elementerne i programmet som for eksempel en koncert med Ib og Anda Uldum og Hans Jukku bidrager til den gode stemning.

- Det er fed musik. Der er gode optrædener. Det giver en god stemning, at der er så mange grønlandske optrædener, siger Solveig Kramer.