Foto: Kalaallit Airports/Youtube

Kalaallit Airports udskyder udbud

Kalaallit Airports udsætter udbuddet af de nye landingsbaner i Nuuk og Ilulissat. Før udbuddet har fundet sted, kan byggeriet ikke begynde. Direktøren forventer dog ikke, at åbningen af de nye lufthavne forsinkes.

Bumpet på vejen handler om at Naalakkersuisuts endelige godkendelse af VVM-redegørelsen for lufthavnen i Nuuk og aftalen med Staten om finansieringsvilkår ikke er på plads, oplyser Kalallit Airports.

- Vi forventede at udsende udbuddet her sidst i januar, men når de endelige rammer ikke er på plads, anser vi det som mest hensigtsmæssigt at vente, til det er tilfældet, siger Jóhannus Egholm Hansen, formand for bestyrelsen i Kalaallit Airports A/S.

LÆS OGSÅ Lufthavnen i Nuuk skal både være pæn og sikker

Han forklarer, at det er nødvendigt at bygherren og entreprenørerne kender alle relevante betingelser, før de kan afgive deres tilbud, ellers kan antallet af dyre projektændringer blive for store.

Direktør tror stadig på åbning i 2023

Kalaallit Airports vil ikke sætte tidspunkt for, hvornår udbuddet udsendes, men arbejder på, at det kan ske hurtigst muligt.

Kalallit Airports direktør, Steffen Ulrich-Lynge, siger om konsekvenserne: 

- Vores udbud kommer senere, end vi havde regnet med. Det betyder også, at vi bliver nødt til at skubbe vores licitationstidspunkt. Og muligvis også vores opstarts tidspunkt, men det er svært at sige, hvor lang tid.

I lørdags ved Økonomisk Råds seminar om lufthavnene blev der sagt, at man godt kunne skrive i kalenderen, at den 29. september 2023 står de nye lufthavne klar. Tror du stadig på det?

- Ja, det gør jeg. Vi påregner stadig at åbne lufthavnen 29. september 2023, siger Steffen Ulrich-Lynge.

LÆS OGSÅ Asii til kamp mod grim landingsbane

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt