Kønsforsker: Historisk set går det fremad for ligestillingen i politik

Du finder ikke mange kvinder på kandidatlisterne til kommunalvalget.

Blot 77 af de 254 lokalpolitikere, du kan stemme på den 6. april har to X-kromosomer. 

Fordelingen kommer dog ikke som en overraskelse for Marie-Kathrine Poppel, der er kønsforsker ved Ilisimatusarfik. 

- Man skal se historisk på det. Kvinderne fik først stemmeret i 1948 og valgte første gang i 1951. Den første kvinde, Elisibannguaq Johansen (1907-1993) blev valgt til Landsrådet i 1959 og sad der frem til 1975 og var således den eneste kvinde, der sad i Landsrådet. Så selv om det måske talmæssigt ser ud til, at der er rigtig mange mænd i forhold til kvinder, går det stort set fremad, siger hun. 

Da kvinderne stormede ind

Kvindernes vej ind i magtens korridorer har de dog i høj grad måttet skabe selv. Marie-Kathrine Poppel peger på valgåret 2002 som et vendepunkt. 

LÆS OGSÅ 100 flere mænd end kvinder stiller op til kommunalvalget

Her meldte Arnat Partiiat (Kvindepartiet) sig på banen. Et parti med det klare feministiske mål at skabe ligestilling i politik og erhvervslivet. 

- Kvindepartiet stillede op dén ene gang og kom ikke ind. For at imødekomme Arnat Partiiat sørgede de andre partier at stille flere kvinder i deres respektive partier, der ville stille op. Til sidst lykkedes det at få højnet kvindernes antal i Inatsisartut fra 19 priocent til 36 procent og i kommunalbestyrelserne, fortæller Marie-Kathrine Poppel.

Krænkelser på partikontorerne

Her 20 år efter Arnat Partiiats kvindekamp er der dog stadig slag at slå, når det gælder ligestillingen i politik. 

- Det er måske ikke så attraktivt for kvinder at stille op, særligt for unge kvinder. Vi har jo læst, hvordan nogle unge kvinder blev krænket i partikontorerne, siger Marie-Kathrine Poppel og fortsætter: 

- Hvis det er sådan, at unge kvinder inden for partierne bliver krænket af ældre mænd, så kan det godt være, det ikke er så attraktivt at gå ind i politik.

LÆS OGSÅ Flere af de offentlige selskaber lever ikke op til ligestillingsloven

Og det er ærgerligt, mener kønsforskeren: 

- Det er alment kendt, at begge køn har noget at bidrage med, når der skal tages beslutninger om samfundet. Og når det hovedsagligt er mænd, der sidder med magten, så går kvinderne glip af at bidrage med deres viden.