Juraekspert: Moderen til multihandicappet kvinde skal høres
- I den konkrete situation, hvor hun har været udsat for en forbrydelse, tror jeg vi alle sammen er enige om, at her har vi som samfund selvfølgelig svigtet.
Det siger Morten Nornild, der er ekstern lektor i afdelingen for jura på Ilisimatusarfik, til KNR.
Han er også retschef i Rigsombudsmandsinstitutionen.
Sagen kort
En 23-årig multihandicappet kvinde fødte en dreng 2. september, uden nogen anede, at hun var gravid.
Kvinden er ude af stand til at tale, kan kun kravle og bruger ble.
Politiet i Qaqortoq bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse om seksuelt misbrug på Ivaaraq.
Socialstyrelsen har været i Qaqortoq for at undersøge sagen med personalet og ledelsen på Ivaaraq.
Nogle af forældrene til beboerne rejste også til Qaqortoq for at være sammen med deres børn på institutionen.
Men en ting er at erkende, at man har svigtet en hjælpeløs multihandicappet kvinde uden sprog og førlighed, og som derfor er afhængig af hjælp døgnet rundt.
En anden ting er, at moderen, som også er værge for den unge kvinde, indtrængende har insisteret på, at hendes datter efter den tragiske hændelse, hvor datteren fødte et barn, ikke skal tilbage til institutionen.
- Jeg har ellers ønsket, at hun aldrig nogensinde skal komme ind til Ivaaraq igen efter den meget grufulde situation, hun har været udsat for, har Maibritt Lothsen understreget overfor KNR.
Morten Nornild: Moderen skal høres
Hendes ønske blev ikke imødekommet, og hun føler sig overhørt, fordi myndighederne besluttede at sende den unge kvinde retur til institutionen.
- Det er klart, at en mor, som i dette tilfælde er værge for sin multihandicappede datter, er berettiget og skal høres efter almindelige forvaltningsretslige regler. Hvis der skal træffes afgørelser over datteren, så skal man være sikker på, at kommunerne overholder de almindelige forvaltningsretslige regler, der er på området, siger Morten Nornild tio KNR.
LÆS OGSÅ Mimi Karlsen: Multihandicappede kan ikke flyttes andre steder hen
- Det vil sige, at moren skal inddrages som værge og skal høres i de beslutninger, kommunen agter at træffe over den multihandicappede kvinde.
Må afvente resultatet af politiets efterforskning
Den 23-årige kvinde fødte på sygehuset i Qaqortoq 2. septemeber. Efter nogle dage blev hun sendt tilbage til Ivaaraq. Det er samme sted, hvor politet netop nu efterforsker en anmeldelse om seksuelt overgreb på hende. Ifølge myndighederne skete det, fordi der ikke var andre steder at sende kvinden hen.
Så hendes mor, Maibritt Lothsen, må væbne sig med tålmodighed. For det er først, når politiets efterforskning er færdig, at en eventuel ansvarspådragelse kan skabe en ny situation:
- Og det er jo det, politiet undersøger i øjeblikket, som jeg forstår det. Ud af det vil der blive bragt et kriminalretsligt resultat. Så har man en ny situation, og så formoder jeg, at man inde på Ivaaraq, hvis man på efterforskningen finder ud af, at der er en konkret situation, som er ansvarspådragende, vil give en ny foranstaltning i lyset af resultatet, siger Morten Nornild.
LÆS OGSÅ Politi om Ivaaraq-sagen: Efterforskning kommer til at tage lang tid
- Men på det her tidspunkt, tror jeg, det er vigtigt, at man lader undersøgelsen gå sin gang, både den kriminalretslige undersøgelse, men også tilsynets arbejdsgang med Ivaaraq. Når de undersøgelser er færdige, har man nok et meget bedre billede af, hvad der skal gøres, og hvor moderens retsstilling eventuelt har det svært, siger Morten Nornild.
KNR har forsøgt at indhente kommetarer fra henholdsvis Socialstyrelsen og Departementet for Børn, Unge og Familier, men indtil videre uden held.
- Grønlands Politi har modtaget en anmeldelse om seksuelt overgreb på Ivaaraq, og de efterforsker sagen.
- Naalakkersuisoq for børn, unge, familier og sundhed, Mimi Karlsen (IA) sagde 5. september til KNR, at hun har iværksat en landsdækkende undersøgelse om forholdene i landets døgninstitutioner på baggrund af sagen på Ivaaraq.
- Både Tilioq og Rådet for Menneskerettigheder har været ude med skarp kritik af sagen, som Rådet for Menneskerettigheder kalder for et brud på menneskerettighederne
