Julie tog prøven til Forsvaret i Aasiaat: Så slap jeg for at tage til Danmark

Fremover skal de unge rejse 3.000 kilometer, hvis de vil optages i militæret. Politiker frygter, at færre unge nu kommer i uddannelse.
Anna Broberg, længst til venstre, sammen med hendes soldaterkammerater.
27. juni 2021 11:15

Julie Broberg gik på gymnasiet i Aasiaat, da hun en dag blev gjort opmærksom på, at hun kunne tage prøven til værnepligtsuddannelsen nede på byens sygehus.

For Julie Broberg var det en drøm at komme i Forsvaret, så hun var ikke i tvivl om, at hun ville gribe chancen og tage til optagelsesprøven. Prøven gik godt, og Julie Broberg kom i Hæren, hvor hun aftjente sin værnepligt på Skive Kaserne i 2020.

At Julie Broberg kunne tage værnepligtsprøven i sin hjemby, ser hun som en stor fordel:

- Jeg synes, at det var meget bedre, at jeg kunne tage prøven her, så jeg ikke skulle spilde en masse tid på at tage til Danmark, siger Julie Broberg.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut sætter stopper for værnepligtsprøver

Diskussionen om værnepligten er blevet aktuel efter, at forsvarsminister Trine Bramsen i et skriftligt svar til KNR forklarede, at det var efter ønske fra Naalakkersuisut, at Forsvarsministeriet valgte at sætte den frivillige værnepligtsafprøvning på pause i 2021.

Konsekvensen er, at grønlandske unge ikke længere kan gennemføre prøverne i Grønland, men nu er nødt til at rejse til Danmark.

Stor opbakning fra grønlandske unge

Initiativet med at holde lokale værnepligtsprøver blev indført i 2018, da man ønskede at gøre det nemmere for unge grønlændere at komme i Forsvaret.

Og dømmer man alene ud fra antallet af unge bosiddende i Grønland, som er blevet optaget på værnepligtsuddannelsen, ser det ud til at, ordningen har været en succes.

I en mail til KNR oplyser Forsvarsministeriet, at man vurderer, at der frem til 2018 var en håndfuld fra Grønland, som indgik en aftale med Forsvaret om værnepligt.

LÆS OGSÅ Corona udskyder afprøvning til værnepligt i år

Efter indførelsen af værnepligtsafprøvning i Grønland blev der indgået 22 aftaler i 2018 og 15 aftaler i 2019.

At flere unge grønlændere ønsker at komme i Forsvaret, giver god mening for Julie Broberg. For hende er tiden som værnepligtig nemlig noget af det bedste, hun har oplevet:  

- Jeg synes, at det har været en fantastisk oplevelse at være i Forsvaret. Jeg har prøvet mine grænser af og ved nu, at jeg kan håndtere svære situationer. Værnepligten handler også om fællesskab og samarbejde, så man får rigtig gode venner i Forsvaret, så jeg vil gerne anbefale det til andre, siger Julie Broberg.

Frygter, at færre unge grønlændere kommer i uddannelse

Anna Wangenheim (D) frygter, at Naalakkersuisuts ønske om at sætte de lokale optagelsesprøver på pause kan betyde, at der fremover vil være færre unge, som søger ind til militæret:

- Jeg tror, at det vil afholde rigtig mange unge i at tage ud. Man skal også huske på, at vi er midt i en pandemi, som sætter begrænsninger og restriktioner, og det gør, at der er nogen ekstra udfordringer for de unge i at tage til Danmark, siger Anna Wangenheim.

Julie Broberg fra Aasiaat er også i tvivl om, hvorvidt hun ville være taget til Danmark for at tage prøven:

- For at være ærlig – måske ikke. Jeg har dog altid drømt om at komme i Forsvaret, så jeg ville være taget til Danmark, hvis ikke det var for besværligt, siger Julie Broberg.

Anna Wangenheim mener, at Naalakkersuisuts beslutning har skabt usikkerhed hos de unge, og at det havde været bedre, hvis man havde beholdt de lokale værnepligtsprøver:

- De skylder at forklare de unge, at de stadig har mulighed for at komme i Forsvaret. Jeg havde foretrukket, at man havde holdt fast i de lokale værnepligtsprøver indtil, at Naalakkersuisut og Forsvaret var blevet enige om, hvad man i stedet vil tilbyde de unge, som ønsker at komme i militæret, siger Anna Wangenheim.

Det har endnu ikke været muligt at få en udtalelse fra Naalakkersuisut.