Juleuheldet med DASH 8 i Nuuk vakte opsigt

Årets første top 10 liste for de mest læste nyheder på webmediet Standby.dk havde juleuheldet med Air Greenlands DASH 8-fly, der kørte af banen under landing i Nuuk, som den mest læste.
Dash 8 Foto © : KNR/Tikaajaat Kristensen
15. januar 2015 06:36

Efter en lang jule- og nytårsferie er stanby.dk igen kommet op i fulde omdrejninger. Og det samme er læserne. I den første hele uge her i januar blev det nyheden om, at en DASH 8, som kørte af landingsbanen i Nuuk på grund af dårligt vejr, der havnede på førstepladsen.

Læs også Fly kørte af banen i Nuuk Lufthavn

Det kickstartede igen debatten om netop denne flytype er for vindfølsom i det grønlandske klima. Det opdagede vi i hvert fald, at der ikke er enighed om. Et følsomt emne for Air Greenland, skriver Standby.dk

Læs også Air Greenland: Hændelsen var udramatisk

På andenpladsen fulgte årets første charterkrak, og selv om det ikke var et af de store, afslører det altid lidt om, at 2014 var et svært år for flere charterbureauer med strålende dansk sommervejr.

 
Endelig fulgte som nr. tre over de mest læste nyheder den om, at Norwegian skifter handlingsselskab i Københavns Lufthavn. Norwegian er efterhånden blevet en stor kunde og følges derfor med ekstra interesse omkring lufthavnens arbejdspladser.