Air Greenland: Hændelsen var udramatisk

Et Air Greenland-fly med otte personer ombord havde her til middag et uheld under landingen i Nuuks lufthavn.
Skrevet af Sara K. Jakobsen
29. december 2014 16:56

Ingen af de fem passagerer eller 3 besætningsmedlemmer kom til skade, da et Dash-8 flyvemaskine gled fra landingsbanen.

 

Ifølge Air Greenland er det på grund af ukorrekte oplysninger omkring den glatte bane, der var skyld i, at flyet gled.

 

- Det er tydeligvis glat på banen. Inden vi lander, så får vi nogle minima for hvor glat der er, og så er der nogle parametre for hvornår vi må lande. Og noget tyder på, at de tal vi har fået oplyst måske ikke har stemt helt, og det betyder sådan set at efterlandingen, i forbindelse med at flyet drejer, så er det gledet ud af banen, det siger kommerciel direktør i Air Greenland Christian Kjeldsen til KNR.

 

Flyet skulle til Paamiut, men da landingsbanen var glat, vendte flyet tilbage til Nuuk, hvor flyvemaskinen under landingen omkring klokken 12.30 i middags gled fra banen, i den sydlige ende af lufthavnen.

 

Men hændelsen var helt udramatisk, understreger Christian Kjeldsen

Læs også Fly kørte af banen i Nuuk Lufthavn

- Det vi har hørt fra de fem passagerer der var ombord, de var ikke engang klare over at de holdte et andet sted end der hvor de skulle holde. Så det har været ganske udramatisk, siger kommerciel direktør i Air Greenland.

 

Ingen af de fem passagerer og tre besætningsmedlemmer kom til skade. Besætningen blev afhørt i dag af politiet, og imens er passagererne midlertidigigt indlogeret i det lokale sømandshjem.

 

- De får selvfølgelig tilbudt hvad der er nu der er behov for, i forhold til den oplevelse her, det kunne psykolog-hjælp, det kan også bare være en uforpligtet eller uformel snak. Og så får vi dem fløjet videre, så snart der er mulighed for det, sagde kommerciel direktør i Air Greenland Christian Kjeldsen til KNR.

 

Havarikomissionen vil undersøge hændelsen nærmere.

 

Og ved tretiden i dag, genoptog Air Greenland sine flyvninger fra Nuuk Lufthavn.