Fly kørte af banen i Nuuk Lufthavn

Alle otte ombordværende slap med forskrækkelsen, da et DASH 8-Fly fra Air Greenland i Nuuk Lufthavn kørte af banen efter landingen.
29. december 2014 15:51

Med i flyet var otte passagerer og tre besætningsmedlemmer - Ingen af dem kom noget til.


Flyet var oprindelig startet fra Nuuk mod Paamiut, men her kunne flyet ikke lande på grund af en meget glat landingsbane. Herefter returnerede flyet til Nuuk, og her var der ifølge en pressemeddelelse fra Air Greenland også tale om en meget isglat landingsbane.


Ifølge flyselskabet tyder foreløbige undersøgelse på, at de bremseværdier, som flyets piloter har moddtaget ikke har været korrekt. Banen var således mere glat end forventet.


Men altså ingen tilskadekomne, da DASH-8 flyet kørte af landingsbanen. Der er ikke oplyst noget om materielle skader på flyet.