Juleløn før jul accepteret

Der bliver alligevel udbetalt juleløn til Selvstyrets ansatte i år. Departementet for Finanser meddelte her til eftermiddag at parterne er nået til enighed og at voldgiftssagen, som SIK anlagde, nu er afblæst.
09. december 2011 15:27

Men så bliver altså også sidste gang, at decemberlønnen udbetales inden jul. Forliget, der er indgået mellem parterne på Naalakkersuisuts initiativ, betyder nemlig at lønudbetalingen i fremtiden vil ske sidst i måneden.

Naalakkersuisoq for Finanser, Maliina Abelsen, udtaler:

- Naalakkersuisut er tilfredse med, at der er opnået et forlig, der fremadrettet normaliserer lønudbetalingen. Selvstyret har forsøgt at få sagen afklaret før jul, men da dette ikke har kunnet lade sig gøre, har vi søgt et forlig. Naalakkersuisut ønsker ikke at trække sagen i langdrag via voldgiftssagen, som er omkostningstung for begge parter.