Jordemødre i Qaqortoq taget på sengen: De vidste ikke, at fødestedet lukker resten af året
- Vi har godt vidst, at der var rekrutteringsproblemer, men vores jordemødre vidste ikke, at Qaqortoq skulle lukkes som fødested resten af året før det stod i medierne i går, siger formanden for Ernisussiortut Kattuffiat (Grønlands Jordemoderforening), Anne Schurmann til KNR og forsætter:
- Det er utroligt uprofessionelt af sundhedsledelsen, at de ikke har sørget for at melde noget ud til de medarbejdere, der sidder med de gravide. De gravide kontakter dem for at høre, hvad der sker.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen har fem fødesteder:
Landshospitalet Dronning Ingrids Hospital
Regionssygehuset i Ilulissat
Regionssygehuset Sisimiut
Sundhedscenteret i Tasiilaq
Regionsygehuset Qaqortoq - som nu er midlertidig lukket frem til januar.
Mandag sendte Departementet for Sundhed en pressemeddelelse ud, hvori der stod, at gravide i Region Kujataa skal til Nuuk for at føde, da sygehuset i Qaqortoq lukker for fødsler frem til januar 2023.
LÆS OGSÅ Mangel på kirurger lukker Qaqortoq som fødested resten af året
Det sker, fordi sygehuset ikke har kirurger, som håndterer kejsersnit, blødningskomplikationer og visse uventede tilstande hos det nyfødte barn.
Ifølge Anne Schurmann er det problematisk, at jordemødrene i Qaqortoq ikke var informeret om lukningen, før det ramte medierne, især når de kommende forældre tager kontakt til dem.
- Når de ikke har fået konkret information fra sundhedsledelsen om, hvornår de gravide skal flyttes, så kan de reelt kun fortælle det, de har læst i aviserne i går. De kan ikke komme med andre udmeldinger, for de har ikke fået andre udmeldinger, siger hun.
Flytning under graviditeten kan være angstudløsende
Generelt er Anne Schurmann utilfreds med, at der er gravide, som nu igen står i den her situation.
- Jeg er rigtig ked af, at det nu igen er nødvendigt, at gravide skal rejse, fordi et fødested ikke kan skaffe den rigtige bemanding, siger hun.
Afhængigt af, hvor de kommer fra, skal de gravide rejse tre til fire uger inden termin, og det kan være en svær oplevelse.
- Man ved, at det er en stressfaktor at skulle rejse for at føde. Når mor bliver stresset, er barnet også stresset, og det kan påvirke barnet på længere sigt. Og det kan være angstudløsende, siger Anne Schurmann.
- Det kan skade den tidlige tilknytning og familiedannelse, når der pludseligt sker noget uventet, som at man skal skilles fra sin familie og alt det, man kender i sit nærområde for at føde sit barn.
Anne Schurmann understreger, at det ikke er alle gravide, som oplever problemer ved at rejse for at føde, da nogle måske har familie i Nuuk eller har mulighed for at tage en ledsager med sig.
Desuden bliver sundhedsvæsenet på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk også presset, da der kommer ekstra fødsler.
Der er omkring syv gravide fra Sydgrønland, som nu kommer til Nuuk for at føde, udover dem der i forvejen skulle flyttes.
- Når man vælger at flytte alle fødsler, så skal man huske, at det sted, man flytter til, også har brug for en ekstra bemanding, siger Anne Schurmann.
Sidste fødested lukkede i 2019
Det er ikke første gang, at et sygehus har været nødsaget til at midlertidigt lukke en fødeafdeling på grund af mangel på bemanding.
Fødesteder, der forsvinder:
Det seneste fødested, der lukkede, var i Aasiaat.
Det skete i 2019 på grund af mangel på kvalificeret personale. Det blev meldt ud, at lukningen var midlertidig.
I 2017 lukkede fødeafdelingen i Uummannaq.
Og i 2012 mistede Maniitsoq sit fødested.
Sidste gang det skete var i 2019, da Aasiaat lukkede som fødested på grund af mangel på personale. Lukningen skulle være midlertidig, men fødslerne er stadig ikke kommet tilbage.
LÆS OGSÅ Borgere i Aasiaat demonstrerer mod lukning af fødested
- Det gør jo, at vi kan være bekymrede for jordemødrenes i Qaqortoq stillinger på sigt. Vi har før oplevet, at fødsler blev fjernet midlertidig, hvor man så forlængerede perioden, fordi man ikke kunne rekruttere personale, siger Anne Schurmann.
Ifølge hende rejser det spørgsmålet, om man kan bevare jordemødrestillingerne, hvis der ikke er fødsler.
- Vi har arbejdet massivt for at gøre opmærksom på, at jordemødre er vigtige, selvom der ikke er fødsler. Der kan altid ske akutte ting, når man er gravid, som ikke nødvendigvis sker ved termin. Der kan komme komplikationer i en graviditet i løbet af de ni måneder, hvor der er rigtig relevant at have en jordemor, siger hun.
Desuden kan jordemødre også hjælpe med seksualundervisning og sundhed på andre måder, fortæller Anne Schurmann.
Oprette en ny lægeuddannelse
Anne Schurmann mener, at det nu er vigtigt at kigge frem af og finde ud af, hvordan man kan løse den her problematik i fremtiden.
Hun foreslår selv, at lægerne eventuelt kan starte deres ansættelse i Danmark eller det land, de kommer fra, hvor de i 14 dage kan være på et hospital, der ser mange fødsler.
LÆS OGSÅ Jordemoderforening: Det skal være slut med, at fødende kvinder rejser i stilhed
På den måde vil de nå at opleve mange kejsersnit og finde ud af, hvordan man kontrollerer blødninger, så de måske vil være mere fortrolige ved at skulle håndtere fødslerne på kysten i Grønland.
Ellers kunne hun se fordelen i, at der var en lægeuddannelse, som fokuserede på Arktis og andre steder med de samme behov.
- Mange lægeuddannelser er meget specialiseret. Det her med at have en bred vifte af evner er ikke så almindeligt længere. Og det har man brug for i lande som Grønland, siger Anne Schurmann.
Lige nu og her vil Ernisussiortut Kattuffiat kontakte sundhedsledelsen og bede dem om at få informeret deres medlemmer, så de ved, hvad der sker.
- Jeg vil også kontakte Mimi Karlsen og bede om et møde med hende for at drøfte vores tanker om det her, siger Anne Schurmann.
KNR arbejder på at få en kommentar fra sundhedsledelsen.