Jordemoderforening: Det skal være slut med, at fødende kvinder rejser i stilhed
Hvert år rejser mellem 40 og 45 procent af Grønlands gravide for at føde.
Ofte tager kvinderne helt alene af sted og vender først hjem, når barnet er flere uger gammelt.
Forholdene bekymrer Ernisussiortut Kattuffiat (Grønlands Jordemoderforening), der mener, tiden er inde til et opråb.
- Graviditeten er jo der, det hele starter. Så hvordan man oplever graviditeten, kan være afgørende for, hvordan barnets liv bliver, siger Anne Schurmann, der er formand for foreningen.
- Før har man ikke anset fostertilværelsen som noget særligt. Nu ved man, at det faktisk er en af de mest betydningsfulde perioder i ens liv, hvor for eksempel stress og angst kan have en negativ indflydelse på, hvordan man senere udvikler sig, forklarer Anne Schurmann.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen har fem fødesteder
Landshospitalet Dronning Ingrids Hospital
Regionssygehuset i Ilulissat
Regionssygehuset Sisimiut
Sundhedscenteret i Tasiilaq
Regionsygehuset Qaqortoq
Hun mener, at det er uholdbart, at så mange kvinder må forlade deres hjem og familie for at bringe nyt liv til verden på et af landets nu blot fem fødesteder.
- Man går som gravid på kysten og tænker på, at man skal rejse fra sin familie, og måske har man ikke set en jordemoder. Man synes ikke, man får svar på de spørgsmål, man har. Så skulle der måske have været kommet en jordemoder til ens by, men det blev aflyst. Den usikkerhed, der er i det, påvirker graviditeten negativt.
Stærk og skrøbelig
I takt med at der bliver færre fødesteder og færre jordemødre på kysten, står flere kvinder i det hele taget alene under graviditeten.
Og det er ikke rimeligt, understreger Anne Schurmann.
LÆS OGSÅ Borgere i Aasiaat demonstrerer mod lukning af fødested
- Når man er gravid, er man en stærk urkvinde, der kan gro et andet menneske, og det er en vild oplevelse. Men det er også dér, hvor der er mange tanker og bekymringer, og der sker så mange forandringer. Man er også skrøbelig og sårbar og har brug for den her ekstra støtte og omsorg uanset, hvem man er. Og det er den jordemoderfaglige omsorg, som de gravide kvinder desværre ikke har lige adgang til i Grønland, siger hun.
Fødesteder, der forsvinder
Det seneste fødested, der lukkede, var i Aasiaat.
Det skete i 2019 på grund af mangel på kvalificeret personale. Det blev meldt ud, at lukningen var midlertidig.
På den seneste finanslov blev der desuden lagt op til, at der skal arbejdes for en genåbning.
I 2017 lukkede fødeafdelingen i Uummannaq.
Og i 2012 mistede Maniitsoq sit fødested.
Anne Schurmann har selv arbejdet som jordemor i Ilulissat, hvor hun et par gange om året tog på kystrejser nordpå for at tilse gravide i de mindre byer og bygder.
- Der skete næsten altid noget, når jeg kom. Så var der pludselig en, der fødte. Så følte man sig heldig, man lige var der, så man faktisk kunne hjælpe kvinden. Men man står jo også uden det beredskab, der egentlig skal til.
På den måde kan du som jordemor stå fanget i situationer, som du er ene om at håndtere.
Visitationspolitikken
I begyndelsen af 2000'erne indførtes en ny visitationspolitik, som gik ud på, at alle gravide med risiko for komplikationer under fødslen skulle henvises til at føde i Nuuk.
Samtidig blev der indført krav om, at der på et fødested skal være personale ud over jordemoder eller fødselsassistent. Det kan for eksempel være til et kejsersnit, standse blødninger og genoplive et barn.
- Man kan ikke gøre mere, end man kan med sine hænder. Og hvis man på grund af dårligt vejr ikke kan komme frem, er det hjerteskærende at sidde med en familie i telefonen og sige, at helikopteren ikke kan flyve.
Men hvis det virkelig står så slemt til, hvorfor er der så ikke en masse kvinder, der råber op?
- Jeg tror desværre, at rigtig mange fødende har det sådan, at når man først har fået barnet, og tingene er lidt på afstand, så er alt godt. Det kræver nogle ressourcer at gå ud og fortælle om den oplevelse, man har haft.
- Det kræver også nogle gange, at man bliver spurgt. Man skal måske have et talerør. Og så er en valgkamp et godt tidspunkt at sætte fokus på det.
Anne Schurmann oplever, at der er en accept af forholdene blandt de gravide.
- Nogle siger for eksempel: Jeg har jo godt vidst det. Jeg bor i en bygd. Det er mit valg. Jeg ved godt, man skal rejse for at føde. Så kan det godt være, man ikke synes, det er det fedeste, men man ved godt, at forholdene er sådan, siger hun og fortsætter:
- Man accepterer hele tiden lidt mere, og man strækker sig længere og længere.
Øremærkede midler
Sidste år forsøgte jordemoderforeningen at kaste lys over problemet med en kampagne, hvor man opfordrede kvinder til at dele deres oplevelser.
LÆS OGSÅ Ingen garanti for genåbning af fødested
- Vi vil gerne have, at de her kvinder ikke rejser i stilhed. Vil vi gerne have, at folk kender historierne, vi vil gerne have, at politikerne læser dem. Og få dem til at overveje, hvilke muligheder, der er for at afhjælpe de her problemer.
Hvad kan politikerne så gøre?
- Der skal være øremærkede midler til jordemødre på kysten. Det vil også fremme rekrutteringen af jordemødre, så man faktisk bedre kan fastholde dem og kunne give dem nogle ordentlige arbejdsvilkår, for det mangler de. Og så skal vi kigge på, om vi kan få bygget nogle familiehuse i fødebyerne og altid tilbyde én ledsager til de fødende, så de aldrig rejser alene.