GBU John Thorsen genopstiller som formand
John Thorsen trak sig i juli måned fra posten efter den omstridte fyring af landstræner Tekle Ghebrelul.
LÆS OGSÅ GBU-formand trækker sig efter landstrænerfyring
I en pressemeddelelse torsdag eftermiddag bekræfter John Thorsen, at han genopstiller til hvervet som han "holder af og brænder for."
Den seneste tids debat om GBU har fjernet fokus fra hovedformålet der er at udvikle fodbolden, så Grønland kan vise flaget i de store UEFA turneringer, mener John Thorsen.
Samtidig påpeger han at alle er lige.
- Hvis vi skal udvikle fodbolden i landet, så er det vigtigt at vi behandler alle lige. Alt fra enkelte personer, til klubber, store som små, fra by til bygd. Alle har ret til god fodbold, udtaler John Thorsen.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil ikke blande sig i GBU-fyring