VIDEO Jens Kjeldsen leger med både fantasi og granit

Stenhugger Jens Kjeldsens kunstværker står rundt omkring i bl.a. Nuuk og Aasiaat, hvor han begyndte på at hugge sten tilbage i 1999.
Skrevet af Inga Hansen, Camilla Dam
01. november 2014 12:00

Og materialets kvalitet er afgørende.

- Det kommer selvfølgelig an på hårdhed. Det skal ikke sådan bare falde af, det er skidt. Men grønlandske sten er lavet af god granit. De har små sprækker men kan bruges alligevel, siger Jens Kjeldsen.

I dag er han i gang med at lave kunst ud af sin stenblok nummer 149.

- Nogle gange er vi udenfor uden sko på om sommeren og får splinter i fødderne. Denne kvinde har fået en splint i foden (forklarer han i videoen ovenfor, red.), derfor står hun sådan, siger kunstneren.

Jens Kjeldsen synes, det ofte er svært at lave mennesker, alligevel ser det ud til, at jubilæumsskulpturen - nr. 150 også skal være et menneske.

- Måske et menneske, der løber. Måske har personen stjålet noget og flygter. Det kan være en fransk musketer, fantaserer han.

Jens Kjeldsen udstiller nogle af sine værker i kulturhuset Katuaq i Nuuk fra den 8. til den 25. januar næste år.