Islandsk korruptionsskandale trækker tråde til Grønland
Island lå sidste år nummer 14 ud af 180 lande på listen over korruption. En flot placering, som nok ikke kan gentages næste år efter den forgangne uges begivenheder.
I begyndelsen af sidste uge kunne islandske medier afsløre en korruptionsskandale, der involverer Islands største fiskerivirksomhed Samherji og ministre i den namibiske regering. Den islandske virksomhed har efter sigende bestukket folk i Namibia for at få adgang til landets fiskekvoter.
LÆS OGSÅ Grønland får status som kyststat til makrel
I lækkede e-mails, der er offentliggjort på Wikileaks, fremgår bankudtog og fakturaer, der viser betalinger til Namibias fiskeriministers svigersøn og bestyrelsesformanden for Fiscor - en namibisk statsejet fiskerivirksomhed - samt bekræftelser på aftaler om, at nogle betalinger var for kvoter.
Og sagen trækker tråde til Grønland.
- Wikileaks.org blev lanceret i december 2006 af den australske journalist Julian Assange og var oprindeligt baseret i Sverige.
- WikiLeaks har skabt overskrifter mere end en gang, da de blandt andet afslørede USA´s behandling af krigsfanger på Guantánamo, hemmelige dokumenter fra Afghanistan-krigen og afsløringer af korruption i den islandske bankverden omkring det tidspunkt, hvor banksektoren kollapsede i landet.
Kilde: Wikipedia
KNR har været i kontakt med journalisterne, der har afsløret sagen.
De bekræfter, at de har kontakt med en såkaldt whistleblower, Johannes Stefansson, der tidligere arbejdede for Samherji. Han har fortalt detaljeret om, hvordan han har brudt loven med bestikkelse i sagen. Det var en firmapolitik – fortæller han – at man skulle gøre hvad som helst for at få fingre i andre landes naturlige ressourcer.
Virksomheden Samherji overførte mellem 2011 og 2018 mere end 70 millioner dollars - svarende til 472 millioner kroner. Overførslerne er lavet via skuffeselskaber i skattely på Marshalløerne gennem en af Norges største banker DNB, som den norske stat ejer 34 procent aktier i.
Islands premierminister har udtalt til islandske medier, at sagen skaber stor bekymring for islandsk industrierhverv, og at afsløringerne kan få konsekvenser for hele nationen.
Hovederne ruller
En uge efter afsløringerne er både Namibias fiskeriminister og justitsminister gået af og administrerende direktør i Samherji, Torstein Már Baldvinsson, er trådt tilbage. Han har desuden trukket sig fra alle sine bestyrelsesposter, som også omfatter en suppleantpost i Polar Pelagic A/S. Et firma, hvor bestyrelsesformand for Polar Seafood Henrik Leth er direktør.
Og Henrik Leth har da også fået en uheldig rolle i skandalen. Hans navn har figureret i nogle af de afslørede e-mails, og islandske medier har smidt ham på forsiderne som en del af sagen.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut bøjer sig og hæver narhvalskvoterne
Den pludselige opmærksomhed i islandske medier kommer bag på bestyrelsesformanden.
- Ja, det var jeg selvfølgelig noget overrasket over, siger han.
I en artikel bliver det udlagt, som om Henrik Leth, forsøger at få fingre i kvoter på grønlands østkyst ved at lade som om, han vil investere stort i nye fiskefabrikker. Men det er altså helt galt, understreger Henrik Leth til KNR.
- Vi har jo ikke på nogen måde været i gang med at narre nogen for kvoter, så derfor var jeg lidt overrasket over, at vi blev inddraget i den sag, som jo har sit udspring i Afrika, siger han.
Polar Seafood blev nævnt i e-mail
Henrik Leth dukkede op i forbindelse med en e-mailkorrespondance mellem ansatte i islandske fiskerivirksomheder, der var lækket på Wikileaks. Ifølge det islandske medie Fréttablaðið, skulle direktøren i fiskerivirksomheden Síldarvinnslan have sendt en mail til tre ledende medarbejdere i Samherji med følgende ordlyd:
Vores ven Henrik Leth har bedt mig finde ud af, hvad det kræver af investeringer at åbne en fabrik i Ammassalik i Østgrønland. Det er ikke fordi, han vil åbne disse virksomheder, men nogle lokale forsøger sammen med andre (udenlandske investorer red.) at få fat i kvoter og velvilje fra det grønlandske selvstyre ved at lade som om, de er interesserede i at investere i nye fabrikker. Har du ikke nogen gode råd for eksempel fra erfaringerne i Afrika, stod der.
LÆS OGSÅ Sådan fastsættes narhvalskvoterne
Og så rullede lavinen i de islandske medier, der sammenholdt Henrik Leths motiver med skandalen om bestikkelse af namibiske politikere for at få fat i kvoter i landet, som blev afsløret tidligere på ugen.
Henrik Leth mener, at sagen er fake news:
- Det er jo grebet ud af en eller anden kontekst og sat sammen med noget andet. Så for mig at se, så havde man, uanset hvad man havde fundet i de her dokumenter, skabt en eller anden konspirationsteori ud af det. Jeg synes egentlig bare, det er dårlig journalistik, hvis jeg skal være helt ærlig, siger han.
