Isak Hammond kræver folkeafstemning

Borgerne bør kunne stemme om eventuelt opdeling af Qaasuitsup Kommunia i forbindelse med kommunalvalget. Det mener kommunalbestyrelsesmedlem Isak Hammond fra Inuit Ataqatigiit.
25. januar 2013 06:51

Men en opdeling vil gå imod intentionen om at rette op på de ulige vilkår borgerne tidligere har haft, mener borgmesteren

Isak Hammond, der i sidste år stemte imod Kristian Jeremiassens og Knud Kristiansens forslag om kommuneopdeling af Qaasuitsup Kommunia, mener nu, at borgerne i Qaasuitsup Kommunia skal have mulighed for at kunne tage stilling til en eventuel opdeling af Qaasuitsup Kommunia til to nye og mindre kommuner. Kommunalbestyrelsesmedlemmet mener, at en folkeafstemning skal ske samtidig med valget til kommunalbestyrelsen i april måned:

- Jeg har altid ment, at det er borgerne der skal afgøre det her. Politikerne kan måske drøfte den geografiske fordeling. Men jeg mener, at det er borgerne, der skal afgøre om kommunen bør deles eller ikke, siger Isak Hammond. Men Kristian Jeremiassen, der altså sidste år ikke fik støtte af Isak Hammond for sit forslag om opdeling af kommunen i to tager ikke Isak Hammonds forslag seriøst:

-Det her viser bare, at vi er tæt på valg, og at man kun her ønsker at blive genvalgt, siger Kristian Jeremiassen.

Men Isak Hammond mener ikke, at det er op til kommunalbestyrelsen eller landspolitikerne

om, at afgøre kommunestørrelsen:

- Jeg mener ikke, at 21 personers afgørelse på vegne af 18.000 borgere om ikke at dele kommunen er på sin plads.

Mens de to politikere ikke kan enes om deres fælles ønske, så mener borgmester Jess Svane, at der umiddelbart ikke er grundlag for eventuelt afstemning af Qaasuitsup Kommunias størrelse:

- Jeg mener ikke, at man bare kan lade borgerne om at stemme for eller imod en opdeling af kommunen.

Den skal i følge min mening være velbegrundet. Målet med kommunalreformen var jo, at man vil rette op på borgernes ulige vilkår. Hvis man vil ændre på det, så synes jeg, at man skal have gode argumentationer, siger Jess Svane.