Ironbark lukker mineprojekt i Citronen Fjord

Selskabet bag zink-minen i Citronen Fjord stopper projektet. Der var ellers forventet 500 ansatte, 14 års minedrift og milliarder til landskassen.
En nedlukningsplan skal nu igangsættes for at rydde op efter selskabets aktiviteter. Foto © : Ironbark
Skrevet af Markus Valentin
03. marts 2026 08:36

Mineselskabet Ironbark Zink stopper nu deres forsøg på at åbne en mine i Citronen Fjord.

De havde ellers fået en hensigtserklæring på 4,3 milliarder kroner fra den amerikanske import- eksportbank, EXIM.

Men selskabet kunne ikke tiltrække de nødvendige investeringer fra andre samarbejdspartnere.

Moderselskabet Ironbark A/S er nu under tvangsopløsning.

Det skriver mediet Finans.

Nu kommenterer Naaja Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for råstoffer, på, hvad lukningen får af betydning for minedrift.

Alle muligheder udtømt

Nyheden kom ikke som en overraskelse for kvinden med det politiske ansvar.

Det skyldes, at departementet har fulgt tæt med i selskabets foretagende.

- Det kom desværre ikke helt som en overraskelse. Vi vidste godt, hvilken vej det gik, men vi havde selvfølgelig håbet på, det lykkedes, fortæller Naaja Nathanielsen.

Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja Nathanielsen (IA), mener ikke, at lukningen af Ironbarks projekt kommer til at få betydning for den generelle interesse i grønlandsk minedrift. Foto © : KNR, Henriette Simonsen

Ironbark forventede, at minen skulle være aktiv i 14 år og skabe mindst 500 arbejdspladser og 2,6 milliarder kroner til landskassen samt 2 milliarder kroner i skatteindtægter fra de ansatte.

Der var tale om et større mineprojekt. Hvad får det af betydning fremover i forhold til interessen i minedrift i Grønland?

- Forhåbentligt ikke så meget. Dels var det et meget fjerntliggende projekt, der logistisk var udfordret. Det var vi godt klar over, siger Naaja Nathanielsen.

Minen ligger omkring breddegrad 83 og dermed tæt på landets nordligste punkt. 

Selvom minen ville være aktiv hele året, var der kun mulighed for indsejling to måneder af året.

Det er blandt andet de logistiske udfordringer i forhold til at transportere ressourcen ud af Citronen Fjord, som har gjort det svært at finde de nødvendige investeringer i mineprojektet. Foto © : Naalakkersuisut

Ifølge KNR’s oplysninger blev både tidligere ejere og andre interessenter kontaktet for at drive projektet videre.

Men grundet logistikken og en relativ lille lødighed, var der ikke interesse.

Dog mener Naaja Nathanielsen ikke, at det vil få betydning for den generelle interesse for grønlandsk minedrift.

- Vi oplever tværtimod, at der er en øget interesse i at investere i minedrift. Interessen er der fortsat rundt omkring i landet. Derfor har jeg alle forventninger til, at der fortsat vil være en interesse, selvom Ironbark tilbageleverer deres licens.

- Det er i det hele taget et område, man må forvente skrider langsomt frem. Det er ikke et område, hvor der kommer til at ske en masse forandringer på kort tid.

Nedlukningsplan

Det er endnu uklart, hvad der præcis kommer til at ske med ressourcen i området.

For nuværende påbegynder selskabet deres nedlukningsplan og starter på oprydningsarbejdet.

- Når det er tilendebragt, kan vi vurdere, hvad der sker med området fremadrettet, om der er nye, der kunne tænke sig at tage over, eller om det skal udbydes igen, fortæller Naaja Nathanielsen.

Naalakkersuisoq advarer dog imod at springe for hurtigt til en konklusion om, at det ikke kan lade sig gøre at bedrive minedrift i de nordlige områder.

- Det er store projekter, og man kan ikke lave en "one size fits all", hvor man siger, at fordi det ikke lykkedes i Citronen Fjord, så kommer det heller ikke til at lykkes i mere fjerntliggende, nordlige områder.

- Det vil afhænge af, hvilken ressource, der er tale om, hvor den ligger, og hvad efterspørgslen er.

Hvilken læring tager du med dig fra det her projekt?

- Vi har fået noget viden om vores undergrund, som vi ikke havde før. Det er klart, at den data forsvinder ikke. Vi ved mere om det område nu, end vi gjorde før. Det er noget, vi helt konkret kan tage med os fremadrettet.

Derudover fortæller Naaja Nathanielsen, at departementet i flere år har arbejdet på at hjælpe virksomheder med at finde finansiering, og det arbejde fortsætter.

- Vi fortsætter med at tydeliggøre over for mineral-importerende lande, at hvis de vil handle med Grønland, er der et vældig tæt samarbejde. Hvis de støtter projekterne i de første faser, som er meget dyre og krævende både teknisk og økonomisk.