Inuitmænd udsættes også for vold

Inuit-, indianer- og metismænd er lige så udsatte som kvinder for vold. Desuden udgør de størstedelen af fangerne i mange fængsler.
Foto © : Douglas Sprott/Flickr Creative Commons
05. december 2015 19:21

Inuit-, indianer- og metismænd er lige så udsatte som kvinder for vold.

Oprindelige folks mænd bliver ofte forbigået i de mange diskussioner om forsvundne og myrdede inuit, indianere og metis kvinder.

Men i den senere tid, hvor der har været mere og mere fokus på kvinderne er det  også kommet frem, at mændene blandt inuit, indianer og metis er udsat for vold og mord lige så ofte.

 

Inuitmænd myrdes

Indianeraktivisten, Lenard Monkman, udtaler til CBC News, at disse mænd bliver myrdet syv gange så ofte som andre canadiere.

Desuden udgør de størstedelen af fangerne i mange fængsler. De unge er ofte vokset op i fattigdom og dårlige familieforhold.

Han udtaler videre, at  inuit, indianer og metis mænd ofte er udsat for diskrimination, der fører til vold, og at politiet ofte ikke er særlig ivrigt efter at beskytte disse unge mænd.

Lenard Monkman leder nu et ungdomsprogram i Winnipeg for at prøve at hjælpe dem.