Tema: Turisme

Ny turismelov kan koste fåreholdere deres turister

Fåreholdere frygter at miste adgangen til turister under den nye turismelov. De opfordrer Inatsisartut til at tage hensyn til de små underleverandører, når lovændringen behandles tirsdag.
Qassiarsuk har et stort opland med flere fåreholdersteder. Flere af dem fungerer også som vandrehjem for turister om sommeren. Foto © : Emil Weis / KNR
Skrevet af Isak Hüllert
16. november 2026 17:07

Når Inatsisartut tirsdag behandler ændringer til turismeloven, er der meget på spil for små turistvirksomheder i Sydgrønland.

To fåreholdere frygter, at lovens krav til blandt andet grønlandsk ejerskab og bopæl kan få konsekvenser langt ud over de turistoperatører, der skal have licens. 

For hvis større rejsearrangører ikke kan fortsætte deres aktiviteter, risikerer de små lokale virksomheder også at miste deres gæster.

For Elna Jensen, der driver Sillisit Hostel og Café Thorhildur i Qassiarsuk, er afhængigheden af de større operatører helt konkret.

Mellem 90 og 95 procent af gæsterne på hendes overnatningssted kommer gennem Blue Ice Explorer, der er ejet af danske Topas Group. 

I en god sæson har hun mere end 370 overnatninger på sit fåreholdersted.

- Hvis de ikke kan fortsætte deres aktiviteter, vil det få meget store konsekvenser for både vores overnatningssted og vores café i Qassiarsuk, siger hun.

Elna Jensen har ikke mulighed for selv at opbygge et internationalt kundegrundlag. Når rejsebureauer og operatører mødes på internationale salgsmesser, har hun travlt med at passe gården.

Derfor er hun afhængig af samarbejdspartnere, som gennem mange år har opbygget relationer til gæster og rejsebureauer.

- Vi har ikke mulighed for at opbygge det samme kundegrundlag på bare to år. Vi er underleverandører, og det skal man også tænke på, siger hun.

Konsekvenserne rækker ud i bygderne

Det er ikke kun overnatningsstedet, der kan miste indtægter, hvis turisterne udebliver. 

Elna Jensen fremhæver også caféen og souvenirbutikken i Qassiarsuk, som er afhængige af de besøgende i bygden.

Den bekymring deler Aviaja Lennert, der driver Sermilik Hostel i Tasiusaq. 

Også hun samarbejder med Blue Ice Explorer og er afhængig af, at større operatører sender turister ind i fjorden.

Hun mener, at selskabet gennem årene har været med til at skabe aktivitet og arbejdspladser i området ved at samarbejde med lokale virksomheder.

Samtidig har hun allerede mærket tilbagegangen i turismen. 

Ifølge hendes egne tal er antallet af overnatninger gennem Blue Ice Explorer faldet med 51 procent fra 2025 til 2026.

Hun peger blandt andet på ændringerne i flytrafikken til Narsarsuaq og de generelle udfordringer for turismen i Sydgrønland.

Derfor frygter hun, at en veletableret operatør som Blue Ice Explorer kan blive nødt til at lukke som følge af de nye regler.

- Mit ønske er, at der fortsat kommer turister ind i fjorden, og at vi bevarer de samarbejder, som gennem mange år har været med til at udvikle turismen i vores bygder og fåreholderområder, siger Aviaja Lennert.

Vil have lokale samarbejder med i vurderingen

De to fåreholdere understreger, at de ikke er imod at regulere turismebranchen eller sikre, at en større del af indtægterne bliver i Grønland.

Men de efterlyser løsninger, der tager højde for de eksisterende samarbejder mellem større operatører og små lokale virksomheder.

Elna Jensen foreslår blandt andet, at myndighederne i vurderingen af dispensationsansøgninger ser på, hvor meget en operatør samarbejder med lokale virksomheder og beskæftiger lokale medarbejdere.

Hvis et selskab gennem mange år har skaffet kunder, skabt arbejdspladser og sikret indtægter til grønlandske underleverandører, bør det ifølge hende tælle med i vurderingen.

- Hvis en operatør gennem mange år har skabt kundegrundlag, arbejdspladser og indtægter hos grønlandske virksomheder, bør det indgå som et væsentligt kriterium i vurderingen af en eventuel dispensation, siger hun.

Naalakkersuisuts ændringsforslag lægger blandt andet op til at give virksomheder, der var etableret før 1. januar 2025, mulighed for dispensation i op til fem år. Forslaget skal give virksomhederne længere tid til at leve op til kravene om blandt andet grønlandsk ejerskab og bopæl.

Men for fåreholderne handler sagen også om, hvad der sker med de virksomheder, der ligger længere ude i værdikæden, og som er afhængige af operatørernes kunder.

Elna Jensen mener, at politikerne risikerer at overse netop de lokale virksomheder, som allerede bidrager til turismen.

- Jeg kan godt forstå, at loven er lavet for at hjælpe de grønlandske selskaber. Men de har ikke tænkt på os underleverandører.

Hendes opfordring til Inatsisartut er klar:

- Tænk også på os underleverandører.