Intelligent rekruttering i stedet for sprogdebat

Den seneste tids megen fokus på hvem der taler hvilket sprog og hvorfor, er ifølge IA-politikeren Naaja Nathanielsen alt andet end gavnlig. Hun kalder det en grøftegraver-diskussion uden perspektiv. I stedet foreslår hun, at vi sikrer fremtiden for grønlænderne ved at indføre intelligent rekruttering.
Skrevet af Peter Troelsen
12. februar 2013 13:59

Partii Inuits udtalelser om kun at ville tale grønlandsk fra talerstolen i Inatsisartut har medført en mudderkastlignende tilstand inden valget. Det nye parti har fået markeret sig, men også afsporet debatten om fremtiden i Grønland. Naaja Nathanielsen prøver at få debatten tilbage på sporet. Hun foreslår, man kigger på administrationen og dens indretning. Her har Grønland overtaget en model, der ikke er specielt egnet til Grønland.

-Når vi i fremtiden skal rekruttere arbejdskraft, vil jeg foreslå, vi har fire fokuspunkter, som vi vælger vores nye medarbejdere ud fra. Vi skal tænke ud af boksen, vi skal oprette talentfabrikker, vi skal fastholde den eksisterende viden i systemet, og endeligt skal vi udnytte globaliseringen. På den måde vil vi i fremtiden stå meget bedre, når det gælder arbejdskraften her i landet. Vi kan få uddannet vores grønlandske unge til at indgå i systemet, og det vil på langt sigt betyde færre udlændinge, fastslår Naaja Nathanielsen.

Hvis det lykkes at få gang i erhvervsudviklingen, vil det medføre en meget stor forandring af landets arbejdsmarked. Man vil se, at de ressourcestærke flytter til de attraktive og velbetalte nye jobs. Og dermed kommer vi til at stå med et endnu større rekrutteringsproblem end i dag, hvor både det offentlige og mange virksomheder har svært ved at rekruttere folk. Derfor skal der tænkes på fremtiden allerede nu.

- Vores land er for småt til at fastholde de meget stive faggrænser. Jeg taler ikke for at sænke niveauet. Men vi må i højere grad indrette os efter de ressourcer, der er til stede. Vi skal systematisk sørge for at udpege, efteruddanne og oplære den kommende generation af grønlandsk arbejdskraft. Også selvom de ikke har den traditionelle og forventede uddannelsesmæssige baggrund fra starten. Den viden vi allerede har i vores system, skal vi for alt i verden bevare, og det gør vi bedst ved at lave en følordning, hvor erfarne medarbejdere deler deres viden med en yngre, og på den måde beholder vi den aktuelle viden i systemet, selv om den ansatte måske forlader arbejdspladsen senere. Endeligt skal vi udnytte den teknologiske tidsalder vi lever i. Ikke alle ansatte behøver at sidde på en stol i et kontor, men en medarbejder kan fint sidde et andet sted i landet eller i verden for den sags skyld, fastslår Naaja Nathanielsen.