Aaja Chemnitz: Integrationskursus er nødvendigt for grønlændere i Danmark
Der står "dansk" under feltet "nationalitet" i det grønlandske pas. Alligevel har mange grønlændere svært ved at få fast arbejde og en god tilværelse efter ankomst til Danmark
Det viser en nylig rapport fra tænktetanken Justitia. Den peger blandt andet på, at mange grønlændere ikke får den hjælp, de har ret til fra det offentlige system i Danmark.
Faktisk er kun omkring 35 procent af alle grønlændere mellem 25 og 60 år i Danmark i arbejde, mod godt 80 procent af alle danskere, viser tal fra VIVE fra 2015. Og tallene forventes at være de samme i dag.
Og det skal der gøres noget ved, mener folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra IA.
- Jeg synes, at det er påfaldende, at det er svært for folk, som har haft et helt arbejdsliv i Grønland, at når de kommer til Danmark, er der ikke noget job til dem, samtidig med at arbejdsmarkedet i Danmark skriger på arbejdskraft, siger hun.
Kursus i dansk og godkendelse af uddannelser
På den danske finanslov for 2023 er der blevet afsat tre millioner kroner over 2025 og 2026 til at få flere grønlændere i job i Danmark.
Og det bør ifølge Aaja Chemnitz gå til, at en række danske kommuner laver kurser for grønlandske borgere. Kurser, der ligner de integrationskurser, som indvandrere i Danmark har pligt til at gå igennem.
Kurset indeholder blandt andet undervisning i dansk, lønnet praktik på en arbejdsplads og at få godkendt uddannelser og kurser i Danmark, som er taget i hjemlandet.
- Vi er nødt til at anerkende, at når man kommer fra Grønland til Danmark, er det på papiret det samme som, at man er dansk statsborger, men ikke i praksis. Der er brug for at gøre en ekstra indsats for at få grønlændere ud på arbejdsmarkedet.
Regeringen i Danmark har afvist, at grønlandske borgere skal ind på samme integrationsforløb som indvandrere i Danmark.
Integrationskurset for indvandrer varer to år. For grønlændere i Danmark bør kurset kun vare et år, foreslår Aaja Chemnitz.
Diskrimination skal løses ved flere grønlændere i arbejde
Det er endnu ikke på plads, hvilke danske kommuner, som får del i pengene fra finansloven til indsatsen for at få flere grønlændere i arbejde.
Og præcis hvordan kommunerne skal få kontakt til de grønlandske borgere, vil Aaja Chemnitz ikke blande sig i.
Hun håber dog, at arbejdet med at få flere grønlændere i arbejde også vil nedbringe diskriminationen af grønlændere i Danmark.
- Man må også erkende, at der sker diskrimination. Det gør en forskel, om man hedder Malik på sin ansøgning eller Mads for eksempel. Det er noget af det, jeg hører fra folk, at det er en udfordring, som gør det endnu sværere at komme ud på arbejdsmarkedet.
