Ingen tilskud til valgkampen

På sit møde i dag har Finansudvalget i Inatsisartut afstået at behandle ansøgning om tilskud til partiernes valgkampe. Tidligere har partierne fået tilskud til at afvikle valgkampe, men da der ikke står noget om det i Finansloven, har udvalget afvist at give partitilskud til afvikling af valgkampen.
Skrevet af Peter Troelsen
18. februar 2013 13:09

Sjovt nok har de selvsamme politikere, der mente at borgerne på 12 måneder nok kunne finde penge til at købe julegaver, og derfor ikke havde behov for at få udbetale decemberlønnen før jul, ikke kunnet finde midler til at afvikle valgkamp på, selv om partierne har haft næsten fire år til at spare pengene sammen.

Hos demokraterne fortæller formanden for finansudvalget Anda Uldum, at de var et stort set enigt finansudvalg, der afståede at behandle ansøgningen om at give partierne ekstra penge til at føre valgkampe for.

-Det er jo imod budgetlovens ord, og derfor kan vi selvsagt ikke give partierne tilskud til valgkampe. Hvis ikke partierne på fire år har været i stand til at lægge penge til side, så har de i hvert fald ikke udvist rettidig omhu. Alle ved jo, at der afvikles kommunalvalg med fire års mellemrum, men nogle partier har nok satset på penge på forventet efterbevilling. Det har vi altså i Finansudvalget modsat os, fortæller Anda Uldum til knr.gl.

En eventuel behandling af ansøgningen kan først behandles af et nyt finansudvalg efter valget til Inatsisartut den 12. marts, skriver finansudvalget i deres mødereferat.