Ingen tid at spilde: Brug reformer nu

Der skal laves reformer her og nu, ellers kommer det til at gøre rigtig ondt i økonomien.
Torben M. Andersen Foto © : Naalakkersuisut
Skrevet af Sandra Meinecke
23. september 2014 10:11

Der er brug for reformer på en lang rækker områder, og der er ingen tid at spilde. Det var den klare melding, da Det Økonomiske Råd i går fremlagde sin årsrapport.

LÆS OGSÅ Økonomisk årsrapport: Boligpolitikken gavner kun de rige

Rådets formand professor Torben M. Andersen understregede, at behovet ikke kan overdrives.

 

Samme sang som sidste år
Reformerne skal skaffe 300 millioner kroner, men som landet ligger nu, er der ingen reforminitiativer klar, forklarede Torben M. Andersen.

- I finanslovsforslaget fra sidste år blev der også lagt op til nogle reformer, de er ikke kommet, så nu lægger man op til det igen i år, siger formanden til KNR.

Han understregede, at der netop er derfor, rådet betoner behovet ”ekstra kraftigt”.

- Det kan ikke overdrives, man skal i gang med de her ting nu. Der er gået fem år siden Selvstyret blev indført, og der er ikke blevet gennemført reformer for at rette op på de her ting, så det indrammer vigtigheden af at komme i gang, advarer formanden for Økonomisk Råd.

Samlet set, blev der på pressemødet, sendt særdeles kraftige advarsler i retning af landets politikere: der skal handles nu, hvis det ikke skal gøre rigtig ondt i fremtiden.

 

LÆS OGSÅ Usædvanligt kraftige advarsler fra Økonomisk Råd