Ingen røget ørred på brættet

Heller ikke når et nyt kalaaliaraq efter planen slår dørene op omkring årsskiftet i kolonihavnen i Nuuk.

Det siger driftchef i Kommuneqarfik Sermersooqs Tekniske Forvaltning, Frank Rasmussen:

 - Når det nye bræt kommer nede i kolonihavnen, så blivet det ikke med et øget varesortiment. Vi vil stadig ikke lave produktionslokaler til hverken røgede, frosne eller tørrede produkter. det vil stadivæk være et brætudsalg, som vi kender det. Så det vil stadigvæk være den rå vare, man sælger stort set ubearbejdet.

Vil have forarbejdede råvarer

Driftchef Frank Rasmussen kender godt ønsket fra forbrugerne om forarbejdede grønlandske råvarer fra brættet:  

- Det hører vi tit. Og vi har faktisk også officielle henvendelser om, hvorfor vi ikke sælger røget og tørret fisk, men også frosne rensdyrprodukter, når jagtsæsonen er overstået.

Kommunen har for nylig vedtaget at sælge det nye bræt i midtbyen i Nuuk, fordi det hvert år koster  kommunen op mod tre millioner kroner i lønninger, husleje, vand, varme, biler og telefoni.

Nu skal byens brætfunktion genopstå i kolonihavnen i nye bygninger, men til færre omkostninger:

På det nye bræt kan kunderne måske også få en snak med fiskerne og fangerne om deres produkter, siger Frank Rasmussen:

 - For eksempel hvor produktet er fanget henne, hvornår det er fanget, så man får historien med om produktet, når man køber det. Det er måske noget af det, man savner i dag.

Læs også Millionunderskud tvinger det nye kalaaliaraq i Nuuk på salgslisten

Lov spænder ben

Men historien om den røgede moskus må man selv klare. For selv om der kommer et nyt bræt, skal forbrugerne ikke sætte næsen op efter også at få tilberedte varer som tørret hval eller sæl, røget eller hakket rensdyr, stegte fisk eller en majroe af egen avl med hjem i køkkenet.

Det skyldes en bekendtgørelse fra Selvstyret om levnedsmiddelvirksomheder fra 1998.

Den siger, at tilvirkning af levnedsmidler på brættet ikke er tilladt, fortæller Frank Rasmussen:

-  Netop fordi der ikke er krav om egenkontrol, det vil sige af den måde, fiskere og fangere har produceret deres tilberedte varer på, om rengøringen er i orden og så videre, så har man ikke styr på, om de har overholdt hygiejnekravene. Det samme gælder de frosne varer. Der er ingen, der ved, hvordan de her varer er frosset ned. Det er så grunden til at man ikke må sælge det fra brættet, siger Frank Rasmussen.

Læs også IA: Private aktører kan drive brættet

På eget ansvar

- Det er lige præcis det der er problemet, siger politisk ansvarlig for brættet, formand for kommunens Anlægsudvalg, Mille Søvndahl Pedersen fra Inuit Ataqatigiit:

- I stedet kører det jo "som varmt brød" - hvis man kan sige det på den måde - blandt private. Folk ved hvor de kan købe de forarbejdede råvarer, eller hvor de skal henvende, sig eller køber det foran Brugsen, siger Mille Søvndahl Pedersen.

Men det er jo ikke uden risiko, siger hun:

 - Det er jo på eget ansvar, når man køber den slags varer, fordi man jo ikke ved, hvor længe de har ligget der, og hvordan de er tilberedte.