I fem uger har socialområdet igen været debatteret højlydt. Men der er stadig ingen konkrete tiltag på vej. Foto: KNRFoto: Foto: KNR

Martha Abelsen: Ingen nye tiltag på børneområdet før til september

På trods af ugers intens diskussion har Naalakkersuisut stadig ingen konkrete planer om nye tiltag mod misbrug af børn før til efteråret.

Onsdag indkaldte Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Martha Abelsen (S), til et pressemøde under overskriften Status På Socialindsatser.

Pressemødet kom i forlængelse af fem uger med massiv diskussion om socialområdet med særligt fokus på sårbare børn og unge.

Diskussionen eksploderede den 6. maj med DR-dokumentaren Byen Hvor Børn Forsvinder, og sagen har haft markante konsekvenser. Senest valgte Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester gennem 10 år, Asii Chemnitz Narup (IA), at trække sig efter mistillid fra Demokraatit.

Derudover pålagde et flertal uden om Naalakkersuisut den 24. maj, at Naalakkersuisut skal bede staten om hjælp på socialområdet. En uge efter kom Kim Kielsen ministersekretær, Eqaluk Høegh, med en dramatisk og offentlig opsigelse samt en hård kritik af sin tidligere chef for at svigte børneområdet.

Overgreb i Tasiilaq

I løbet af de seneste tre år har der været 193 anmeldelser om seksualforbrydelser i Tasiilaq-distriktet.

Sidste år var der 20 anmeldelser udelukkende om overgreb på børn.

Aktuelt er der 15 igangværende sager om seksualforbrydelser mod børn i Tasiilaq-distriktet.

Børnetalsmanden melder desuden, at der er et stort mørketal på området.
I gennemsnit bliver hvert tredje barn udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.

På onsdagens pressemøde blev der dog ikke præsenteret nye konkrete tiltag. Martha Abelsen mener nemlig, at tiltag er i fuld gang og har været det længe.

- Der har allerede været foretaget rigtig rigtig mange initiativer i forhold til Tasiilaq. Enten Selvstyrets egne initiativer eller sammen med Kommuneqarfik Sermersooq, der som udgangspunkt har ansvaret for den enkelte borger og det enkelte barns ve og vel, siger hun og fortsætter:

- I forhold til, at vi er blevet bedt om at rette henvendelse til Danmark for at få hjælp til at løfte opgaven, så er det utroligt vigtigt, at borgerne bliver inddraget. Det er ikke nok, at vi kommer ovenfra og siger: Vi har vurderet, at I har brug for det og det og det.

Har ikke kontakt til Danmark endnu

Martha Abelsen tilføjer, at Naalakkersuisut ikke har henvendt sig til Danmark endnu, og det er der to årsager til. For det første er der ikke præsenteret en ny dansk regering efter valget. For det andet arbejder Naalakkersuisut fortsat på at konkretisere, hvilken hjælp man skal bede om.

Der er jo tiltag, som I kan foretage selv. Du nævner eksempelvis, at I arbejder på en national handlingsplan. Hvad vil du sige til de borgere, der er utålmodige og venter på, at I handler snart?

- Hvad der skal komme af særlige indsatser og af særlige tiltag, er vi nødsaget til at konkretisere sammen med kommunerne. Jeg har afholdt et særligt møde sammen med borgmesteren (Asii Chemnitz Narup red.) og skal også have et møde med den nye borgmester (Charlotte Ludvigsen red.), siger hun og uddyber:

LÆS OGSÅ Borgmester om Tasiilaq: Vi har bedt Naalakkersuisut om hjælp - men fik nej

- For der er en deling af ansvaret. Vi støtter kommunen med alt det, vi kan. Det, som kommunen har problemer med, er at få fastansat personale til at varetage nogle af de vigtige funktioner, og derfor prøver vi at udrede, hvad der kan gøres for, at kommunerne kan løfte opgaven noget hurtige og bedre.

I slutningen af maj fastslog kommunens områdechef for Tasiilaq, Hjørdis Viberg, at der konkret er brug for flere socialrådgivere og psykologer til at grave gennem de mange hundrede socialsager i Tasiilaq.

Sagen kort
- DR har lavet dokumentaren "Byen hvor børnene forsvinder" om Tasiilaq.
- Den viser, at hver tredje barn i Tasiilaq er udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
- Dokumentaren har endnu en gang fået debatten om sociale problemer i Tasiilaq og i resten af Grønland til at køre herhjemme.
- Onsdag 22. maj sendte en samlet opposition og støttepartiet Demokraterne et beslutningsforslag til Naalakkersuisut: Naalakkersuisut skal bede Danmark om yderligere hjælp til socialområdet, er deres krav.
- Mandag 27. maj bøjede Naalakkersuisut sig for kravet.

Hvornår tror du, at I er klar med at gøre nogle af hensigtserklæringerne til virkelighed?

- Den her plan (national handlingsplan mod omsorgsvigt af børn og unge red.) skal fremlægges til efterårssamlingen, som Inatisartut har bedt om.

LÆS OGSÅ Områdechef i Tasiilaq byder hjælp varmt velkommen – men kræver lokal inddragelse

Hvad er det for et signal, som du ønsker at sende, når du indkalder til et pressemøde, hvor der ikke præsenteres konkrete initiativer, men hensigtserklæringer?

- Vi har som Naalakkersuisut ikke mulighed for at gå direkte ud til samtlige borgerne og sige, det er sådan, eller sådan, eller sådan, at verden skal se ud. Det gør man sammen med kommunalbestyrelserne, borgmestrene og de hovedansvarlige med direkte borgerkontakt. Når det er udredt, hvad det er, der skal bedes om hjælp til, så retter vi henvendelse.

Ved efterårssamlingen 2018 besluttede et flertal i Inatsisartut , at der skulle laves en national handlingsplan mod omsorgssvigt af børn og unge.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt