Områdechef i Tasiilaq byder hjælp varmt velkommen – men kræver lokal inddragelse
Al hjælp er velkommen, når det gælder indsatsen på socialområdet her og nu. De holdbare løsninger kræver dog et skarpt fokus på lokale kræfter.
Det mener Hjørdis Viberg, der er områdechef for Tasiilaq og derved chef for Kommuneqarfik Sermersooqs cirka 500 ansatte i området.
- DR har lavet dokumentaren "Byen hvor børnene forsvinder" om Tasiilaq.
- Den viser, at hver tredje barn i Tasiilaq er udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
- Dokumentaren har endnu en gang fået debatten om sociale problemer i Tasiilaq og i resten af Grønland til at køre herhjemme.
- Onsdag 22. maj sendte en samlet opposition og støttepartiet Demokraterne et beslutningsforslag til Naalakkersuisut: Naalakkersuisut skal bede Danmark om yderligere hjælp til socialområdet, er deres krav.
- Mandag 27. maj bøjede Naalakkersuisut sig for kravet.
- Vi har brug for fagpersoner, varme hænder. Det er desuden altafgørende, at vi bliver inddraget herovre fra, og at hjælpen bliver en koordineret indsats, siger hun til Inatsisartuts beslutning om at bede Danmark om hjælp på socialområdet.
Først muskler så langsigtet udvikling
På kort sigt er der især behov for rå maskinkraft i form af fagpersoner, der med det samme kan begynde at pløje gennem den tårnhøje bunke af socialsager, der bliver forsømt i øjeblikket.
- Det er simpelthen socialrådgivere og psykologer, der mangler. Nogle, der kan komme herover og tage fat i det kæmpe arbejde, der er og få bygget en god struktur for de medarbejdere, der dag ud og dag ind sidder og arbejder med de her ting, lyder det.
LÆS OGSÅ Martha Abelsen holder fast i at rejse til Tasiilaq
På den lange bane, er det vigtigt, at der bliver tænkt lokalt. Det kræver bl.a., at man bruger kræfter på at opkvalificere lokale, eller som Hjørdis Viberg selv udtrykker det: ”at vi bygger vores egne folk op til at varetage opgaverne på sigt.”
Hun understreger, at der ikke findes nogen hurtig og simpel løsning på de sociale problemer i hverken Tasiilaq eller resten af landet.
Overgreb i Tasiilaq
I løbet af de seneste tre år har der været 193 anmeldelser om seksualforbrydelser i Tasiilaq-distriktet.
Sidste år var der 20 anmeldelser udelukkende om overgreb på børn.
Aktuelt er der 15 igangværende sager om seksualforbrydelser mod børn i Tasiilaq-distriktet.
Børnetalsmanden melder desuden, at der er et stort mørketal på området.
I gennemsnit bliver hvert tredje barn udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
- Det er det lange seje træk, som vi skal ud i. En ting er at få ryddet op og få arbejdet gennem sagerne, men det nytter ikke noget, at det bagefter får lov til at hobe sig op igen, siger hun.
Borgmestermøde på fredag
Hos Foreningen Grønlandske Børn lyder samme analyse fra generalsekretær Puk Draiby. Det er vitalt at få inddraget lokalområdet og styrket kompetencerne i civilsamfundet, hvis indsatsen skal have en langvarig effekt.
- For ellers bliver det ikke bæredygtigt. Der er jo prøvet rigtig meget i Grønland. Det er ikke fordi, at der ikke er en socialindsats, men tit så virker indsatsen ikke, fordi den ikke er tilpasset de lokale forhold, siger hun.
KNR har også forsøgt at få en kommentar fra borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup (IA), men hun ønsker ikke at stille op til interview.
Hun vil først udtale sig på fredag, når hun har holdt møde om socialindsatsen med resten af landets borgmestre.
