Ingen nye boliger i affolkede bygder

Naalakkersuisut lægger op til at bygder, som ikke er i vækst, og hvor der er affolkning, ikke får tildelt nye boliger. – Det er ren politik for affolkning af bygderne, siger formand for bygdernes forening.
Skrevet af Ludvig Siegstad
15. maj 2012 11:39

Naalakkersuisut for boliger, Jens B. Frederiksen, skal i næste uge fremlægge Naalakkersuisuts boligpolitiske redegørelse.

I redegørelsen understreges det blandt andet, at der skal opføres boliger i de områder, hvor der etableres vækst og nye arbejdspladser, hvorimod der i byer og bygder, hvor der pågår en affolkning, skal ske en reducering af antal af boliger.

"Der skal opføres boliger i de områder, hvor der etableres vækst og nye arbejdspladser, hvorimod der i byer og bygder, hvor der pågår en affolkning, skal ske en reducering af antal af boliger", skriver Naalakkersuisoq for boliger, Jens B. Frederiksen i sin redegørelse.

Den udmelding falder ikke i god jord i bygderne.

- Det er diskrimination, at borgerne i bygder, hvor der ikke er vækst, ikke må længere bygge nye huse, siger formanden for bygdeforeningen Kanunupe Jens Kristian Therkildsen fra Ikerasak. Og han understreger, at det vil betyde, at borgerne i bygderne må se i øjnene, at de må flytte til steder, hvor der er vækst og nye arbejdspladser.

Der er omkring 60 bygder i Grønland. Og ifølge Grønlands statistik er der kun seks bygder, som i de seneste år har fået flere indbyggere.  Eksempelvis er antallet af indbyggere i  Kangerluassuaq steget med fire personer, fra 509 til 513, og Oqaatsut ved Ilulissat med fem, fra 45 til 50 personer.

Men udviklingen går i en negativ retning i langt de fleste bygder. Eksempelvis har borgerne i Qeqertarsuatsiaat måtte sige farvel til hele 73 borgere, som forlod bygden mellem årene 2005 og 2012, og 63 borgere forlod Attu syd for Kangaatsiaq.

- Selv om der sker affolkning på de fleste bygder, må politikerne huske på, at der er personer, som fortsat vil bo i bygderne, siger Jens Kristian Therkildsen.

Formanden for bydeforeningen fortæller, at der er mange boligsøgende i bygderne, og flere, som trænger til at få et nyt hus.

- Når man vil reducere af antallet af boliger i bygder, som ikke er i vækst, og hvor der ikke skabes nye arbejdspladser, hvordan vil man så håndtere personer, som er boligsøgende, og som ikke vil forlade stederne, spørger Jens Kristian Therkildsen, og understreger, at der er mange gamle utidssvarende typehuse, som er stadig er beboede. 

- Man skulle tro, at den boligpolitisk redegørelse er et værktøj for affolkning af bygderne. Jeg håber, at redegørelsen ikke vil skabe panik blandt borgerne i bygderne, understreger Jens Kristian Therkildsen.