Inatsisartuts forårssamling startet

Inatsisartuts forårssamling begyndte i dag, og finansloven for 2015, der ellers skulle være færdiggjort i efteråret, bliver førstebehandlet til mødet den 10. marts. Medlemmer i koalitionen og oppositionen er enige i, at der skal samarbejdes om loven, og at punktet, der handler om reformer, er et punkt som er og vil være skyld i megen debat.
Forårssamlig i Inatsisartut Foto © : Nils Baum, Bureau for Inatsisartut
06. marts 2015 19:07

- Udgangspunktet er selvfølgelig, at man prøver at samarbejde om finansloven, fordi det er den vigtigste lov i løbet af året, det er der, man ligger sin retning for landet, og det er vigtigt vi prøver at nå hinanden der.

- Når det så er sagt, så vi kan jo godt leve med et underskud hvis det var, at vi kunne se at pengene gav målrettet vækst, det vil sige beskæftigelse, jobs og en sikring af næste generations fortsatte udvikling. Og den savner vi nok lidt, siger Inuit Ataqatigiits medlem af finansudvalget, Naaja Nathanielsen.

Hun mener altså, at IA vil kunne sluge det minus, som naalakkersuisut har lagt op til, hvis loven lægger op til vækst i samfundet.

Samlingspunkt mellem partierne

Koalitionens finansudvalgsformand fra Siumut, Jens Immanuelsen, har bemærket under udvalgmøderne, hvad der ser ud til at være samlingspunkt mellem partierne:

- Det jeg har lagt mærke til er, at vi er enige om, at der skal nye ændringer til i fremtiden. Det er nødvendigt for, at landet skal kunne køre sin økonomi bedre end i dag. Men det kan bemærkes, at lige punktet om reformer fylder så tungt i finansloven, men det bliver nævnt at der vil ske ændringer i 16 og 17, siger Jens Immanuelsen.  

Han tilføjer, at særligt et område i finansloven vil blive mødt med en masse debat, da det allerede ved de første udvalgsmøder førte til heftige debatter mellem alle medlemmer.

- Vi har brug for ændringer, hvad angår vores økonomiske situation i dag. Og mens vi er på vej mod det, skal vi lade være med at stoppe op, hvad angår det forskellige meninger, og samarbejde mere mellem partierne, for landets bedste.

Risiko for uenigheder

Inuit Ataqatigiits medlem i finansudvalget fortæller også, at hun også har haft den samme opfattelse, og mener at der under det punkt i finansloven er risiko for uenigheder:

- Der er nogle ting i den konto, der handler om reform, og vi bliver meget usikre på hvad det er man vil, og om man kan nå til enighed sammen, også internt i koalitionen, siger Naaja Nathanielsen, og hun vil derfor helst se virkeligheden bliver dyrket hos alle parter:

- Jeg savner noget realisme. Jeg synes, at der i de konti der vedrører reformerne, er brugt lidt for meget sminke, lidt for meget make-up, så vi kan ikke bare bestemme en masse herinde uden at få alle med, uden at række hånden ud til dem, der faktisk skal udføre arbejdet og have den dialog, siger medlem af Inuit Ataqatigiit, Naaja Nathanielsen.