Inatsisartut-udvalg vil have salg af sælskindsprodukter styrket

Naalakkersuisut må arbejde for at sikre at sælskind kan indhandles, udnyttes og sælges i fremtiden også.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
12. februar 2016 10:32

Det indebærer også at markedsføringsindsatsen udadtil skal opretholdes, mener en række udvalgspolitikere i Inatsisartut.

Efter et orienteringsmøde med Naalakkersuisut i går omkring situationen for sælskindsprodukter, er finansudvalget samt fiskeri-, fangst- og landbrugsudvalget af den opfattelse, at Naalakkersuisut skal tage konkrete skridt til at kræve, at EU's kampagneindsats omkring sælskind bliver mere håndgribelig og omfattende.

Læs også Ny Great Greenland-direktør vil have EU-mærkeordning

Derudover understreger udvalgene at sælskindsprodukter fortsat skal produceres i Grønland, og at mindre systuer bør få lettere adgang til sælskind fra Great Greenland.

Det skriver de to udvalg i en fælles pressemeddelelse torsdag.