Ikke sket i ti år: Grønland hjemtager et sagsområde

Området for Selskabs-, Regnskabs- og Revisions skal overdrages fra Danmark til Grønland.
Det bliver Pele Broberg, der skal forhandle med den danske stat om, hvordan overtagelen af sagsområdet rent praktisk skal foregå. Foto © : Malik Brøns / KNR
25. november 2021 07:27

For første gang i ti år hjemtager Grønland et sagsområde fra Danmark.

Det skriver Naalakkersuisoq for Erhverv og Handel, Pele Broberg (N), i en pressemeddelelse. 

Det er formanden for naalakkersuisut Múte B. Egede (IA), der har meddelt statsminister Mette Frederiksen, at man i naalakkersuisut har besluttet, at området for Selskabs-, Regnskabs- og Revisions skal overdrages fra Danmark til Grønland.

Det bliver Naalakkersuisoq for Erhverv og Handel, Pele Broberg, der skal lede forhandlingerne med den danske stat.

Under forhandlingerne skal man blive enige om, hvordan overdragelsen af sagsområdet rent praktisk skal foregå, og hvornår hjemtagelsen skal være fuldført.

Sidst et sagsområder blev overdraget var i år 2010. Dengang var der tale om råstofområdet og arbejdsmiljø offshore.

I pressemeddelelsen skriver Pele Broberg, at det med overtagelsen af Selskabs-, Regnskabs- og Revisionsområdet gerne skulle blive nemmere at tilpasse lovgivningen til grønlandske forhold. Samtidig får man ogås et bedre overblik over erhvervslivet.