Idle No More

De canadiske indianeres protester har givet genklang internationalt.
28. januar 2013 06:45

Selv om sultestrejken nu er endt, og selv om mange i regeringen mener eller håber at nu er det slut så er protesterne for Idle No More bevægelsen ikke overstået.

Hver dag, et eller andet sted i Canada er der en protest eller en demonstration, indianerne vil ikke have at regeringen glemmer hvad den har lovet.

Lige som så mange andre steder i verden, der i de sidste par år har set revolutioner,  såsom det arabiske forår, så er en stor del af bevægelsen her ledet af unge indianere med deres facebook- og tweeter-muligheder.

De unge indianere er ikke så tålmodige som de ældre generationer. De vil  have bedre økonomiske vilkår, bedre uddannelse,  de vil være lige på alle måder med andre canadiere. De vil ikke længere diskrimineres imod som værende oprindelige folk eller indianere.

Dette budskab har givet genklang mange andre steder i verden for igennem facebook er der let og øjeblikkelig kommunikation med andre.

Igennem facebook kommer der støtte mange steder fra. Et  Globalt Solidaritet budskab fra Holland, støtte fra miljøorganisationer til at beskytte jorden og vandet, fra Gambia som argumentere for Fred, fra oprindelige folk i Syd Amerika med tekster om at gamle koloniale grænser ikke har nogen plads i den moderne verden.

Listen er meget lang, der kommer støtte fra oprindelige og andre folk i Australien, New Zealand, USA,  og nu via facebook også fra Grønland med dets Idle No More Greenland bevægelse.

Det lader ikke til at Idle No More bevægelsen vil forsvinde hurtigt. De canadiske indianere har fået noget i gang som mange andre sympatisere med.