ICYC: FN må hjælpe

Skrevet af Karsten Sommer
20. maj 2005 17:26

I FN-hovedkvarteret i New York fortsætter møderne i FN´s Forum for Oprindelige folkeslag. I går var det grønlandske Upaluk Poppel fra ICC´s ungdomsorganisation ICYC, der talte. Hun opfordrede FN og UNESCO til at gå sammen omkring bekæmpelse af de alt for mange selvmord blandt unge i de arktiske områder.

-Vi ved allerede at der er alt for mange unge, der begår selvmord i Arktis. FN og UNESCO må begynde at interessere sig for problemet, og vi må hjælpe dem med ideer til forbedring af livskvaliteten blandt Arktis´ unge, siger Upaluk Poppel.

Mødet i FNs Forum for Oprindelige Folk fortsætter i FN-hovedkvarteret i næste uge.