ICC støtter grønlandske hvalkvoter

Inuit Circumpolar Council - ICC - giver nu efter sit møde i Nuuk Selvstyret sin fulde støtte til Grønlands enegang i forhold til den Internationale Hvalfangst Kommission - IWC.
24. januar 2013 12:02

ICC's bestyrelse finder det uacceptabelt, at hvalfangstkommissionen hidtil har afvist Grønlands krav om en kvote på 209 store hvaler og henviser til, at kravet er baseret på videnskabelige undersøgelser gennem en længere årrække. Undersøgelser, der ovenikøbet af godkendt af hvalfangstkommissionens egen videnskabelige komité.

ICC henviser blandt andet til, at et flertal i hvalfangstkommissionen har godkendt, at Grønland som oprindelig hvalfangernation har godkendt, at Grønland har behov for 670 tons spiseligt kød fra store hvaler. - En mængde, som Grønland ikke engang gennem sin egen forhøjelse af hvalkvoten med to dyr ikke engang når op. Faktisk vil den anvendelig kødmængde fortsat ligge 100 tons under hvalfangstkommissionens egne fastsatte mængder.

ICC mener derfor, at Grønlands legitime krav tilsidesættes af hvalfangstkommissionen.

- Det er med beklagelse, at vi må konstatere, at de fleste medlemslandes repræsentanter i Den Internationale Hvalfangst Kommission tror mere på urigtige og følelsesladede oplysninger fra dyreværnsorganisationer, end på videnskabelige fakta, baseret på bæredygtigheds- og forsigtighedsprincippet, fremgår det blandt andet af ICC's støtteerklæring til Grønland.